Dansk Selskab for Statskundskab uddeler flg. priser:

DJØF-Forlag prisen uddeles årligt for at hædre forfatteren/forfatterne til det bedste paper skrevet af en ung forsker, som præsenteres ved årsmødet i Dansk Selskab for Statskundskab. Prisen uddeles på årsmødet det følgende år. For at komme i betragtning til prisen må der for samtlige forfattere på et givet paper maksimalt være gået fire år fra tildelingen af ph.d.-graden og til præsentationen af paperet. Ph.d.-studerende kan også komme i betragtning til prisen.

Discussants ved årsmødet i Dansk Selskab for Statskundskab har mulighed for at indstille ét paper pr. discussant pr. panel til prisen. Denne indstilling foregår ved, at discussants udfylder en seddel med panelets navn, paperets forfatter(e) og titel, samt en kort begrundelse. Indstillingerne fra en given sektion videregives dernæst til sektionslederen, som har mulighed for at videreindstille ét af de indstillede papers til selskabets bestyrelse. Bestyrelsen fungerer som priskomité og træffer endelig afgørelse om tildeling af prisen. Bestyrelsen kan beslutte ikke at uddele prisen i et givet år.

Prisen er sponsoreret af Djøf Forlag og udgør kr. 5.000,-

2025 Tine Paulsen, Zurich Universitet

2024 Morgan Le Corre Juratic & Álvaro Canalejo-Molero, Aarhus Universitet / Lucerne Universitet 

2023 Alice el-Wakil, Københavns Universitet

2019 Mads Andreas Elkjær, Syddansk Universitet. Se Djøfbladets artikel om Mads forskning

2018 Alexander Horn, Aarhus Universitet. Se Djøfbladets artikel om Alexanders forskning

2017 David V. Axelsen & Lasse Nielsen, Aarhus Universitet/LSE & Aarhus Universitet

2016 Suthan Krishnarajan, Aarhus Universitet

2015 Frederik Hjorth, Københavns Universitet

2014 Asmus Leth Olsen, Københavns Universitet

Professor Ole Wæver har i over tredive år været en internationalt ledende forsker inden for

international politik og har været en hovedkraft i udviklingen af sikkerhedsstudier. Med over 41.000

citationer på Google Scholar, samt mere end 3000 omtaler i danske medier i løbet af de seneste 10 år er han en af de mest fremtrædende danske forskere ikke alene i statskundskab men i det hele taget.

Parallelt med sin forskning er Wæver desuden en meget markant bidragyder til den offentlige debat med fokus på sikkerheds- og forskningspolitiske spørgsmål.

Ole Wævers væsentligste forskningsbidrag har været inden for international politik og

sikkerhedsstudier. Wæver har været hovedkraften bag sikkerhedsliggørelsesteori. Teorien anskueliggør processen hvormed politiske spørgsmål bliver ophævet til sikkerhedsspørgsmål og legitimerer ekstraordinære politiske tiltag med demokratiske faldgruber til følge. Teorien er et banebrydende socialkonstruktivistisk alternativ til både essentielle og normative forståelser af sikkerhed, der har været afgørende for udviklingen af sikkerhedsstudier. Teorien har dannet grundlag for den såkaldte Københavnerskole inden for sikkerhedsstudier i international politik. At teorien har dannet skole, vidner både om dens betydning for disciplinen, og at den har været med til at forme et internationalt ledende forskningsmiljø i Danmark siden af 1990erne. Wæver har siden dengang spillet en ledende rolle i udviklingen af ledende forskningsmiljøer først i regi af det daværende Copenhagen Peace Research Institute (COPRI), og siden som grundlægger og leder af først Center for Advanced Security Theory (CAST) og siden Centre for Resolution of International Conflicts (CRIC). Wæver er samtidig en central bidragyder til studiet af international politik særligt gennem sit arbejde med regional sikkerhedskompleksteori. Teorien anvendes bredt som en væsentlig forståelsesramme til analyse af internationale konflikter. Han har desuden været yderst engageret i at understøtte udviklingen af ikke-vestlig internationale politiske studier gennem forskningssamarbejder i bl.a. Egypten og Uganda. Wæver har ligeledes ydet store metateoretiske bidrag inden for politiske studier samt videnskabssociologiske analyser af forskningsfeltet international politik.

Ole Wæver er en hyppig stemme i den danske samfundsdebat, hvor han evner at formidle

internationale forhold med nuancer og kompleksitet, uden at mindske tilgængeligheden. Han er en

markant, kritisk stemme i debatten om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik og er på tværs af regeringer blevet anvendt hyppigt som bidragyder til strategisk rådgivning om udenrigs- og sikkerhedspolitisk. Han har desuden været et aktivt medlem i Videnskabernes Selskab i en årrække, hvor han særligt har bidraget til debatten om, hvordan uafhængig dansk forskning kan sikres og styrkes.

Ole Wævers ekstraordinære bidrag til international forskning og formidling af politiske emner gør ham til en exceptionelt kvalificeret kandidat til Erik Rasmussen-prisen.

Som pioner i den politologiske kønsforskning lever Drude Dahlerup på fornemste vis op til kriterierne for prisen, da hun har formet både den nationale og internationale forskning inden for et nu stort felt i politologien. Det gælder særligt bidrag til at introducere et nyt forskningsfelt angående køn og politik i Danmark, Norden og globalt.

Drude Dahlerups forskning har koncentreret sig om tre hovedområder: Kvindebevægelser, politisk repræsentation og brug af kønskvoter. Hendes forskning udgør i vidt omfang en klassisk form for statskundskab med interesser for valgsystemer, partiers opstillingsregler, interesseorganisationsrepræsentation osv. sat i et kønsperspektiv. Hendes gentænkning af begrebet om kritisk masse har været diskuteret i den politologiske kønsforskning i årtier. I forhold til kvoter lavede Drude Dahlerup i 2006 den første globale analyse af brugen af kvoter. Senest har hun haft en betydelig rolle i projektet 'Det danske ligestillingspolitiske regime - profil, paradokser og formative perioder'.

Drude Dahlerup har samlet set leveret banebrydende forskningsbidrag, der er flittigt citeret i den internationale forskning. Samtidig har hun bidraget til danske og internationale udvalg og råd. Drude Dahlerup er en god formidler og har regelmæssigt deltaget som ekspert i TV og aviser om kvindebevægelse og politisk repræsentation.

Priskomitéen fremhævede Jørgen Grønnegård Christensens lange og vigtige forskningsindsats samt hans vedholdende og betydelige bidrag til den offentlige debat og indretningen af den offentlige sektor.JørgenGrønnegård Christensen har en meget omfattende publikationsliste, der inkluderer bøger og artikler i danske og internationale tidsskrifter. Han kombinerer en imponerende viden og detail-kendskab til den offentlige forvaltning i Danmark med problemstillinger med stor teoretisk og empirisk interesse.

Som underviser har Jørgen Grønnegård Christensen forsat et stort engagement i uddannelsen af ledere og embedsmænd. Selvom han blev pensioneret i 2012 er han fortsat med at undervise kandidat- og masterstuderendepå Aarhus Universitet. Gennem sit mangeårige virke har han også skrevet adskillige lærebøger i offentlig forvaltning.

Jørgen Grønnegård Christensens klare, præcise og ofte kontroversielle bidrag til den offentlige debat bygger på hans unikke indsigter i den offentlige forvaltning. Han har været medlem af en lang række kommissioner nedsat af forskellige regeringer, såsom produktivitetsudvalget i 1980erne, flere sygehuskommissioner i 1990erne, og kommissionerne om særlige rådgivere i 1990erne og 2000erne. Dertil kommer hans virke som klummeskribent og kommentator i aviserneBerlingske Tidende,Børsens Nyhedsmagasin, Politiken og Weekendavisen.

Priskomitéen fremhævede Jørgen Goul Andersens imponerende arbejdsindsats og meget store forskningsmæssige bredde. Jørgen Goul Andersen har gennem en længere årrække bidraget til at synliggøre dansk statskundskab i dansk og international sammenhæng.

Jørgen Goul Andersen har leveret en række markante forskningsbidrag, der indtil nu er blevet til omkring 45 bøger og 200 bidrag til bøger og tidsskrifter. I dansk sammenhæng er noget af de vægtigste bidrag de danske valgbøger og bøgerne til Magtudredningen. Internationalt er det en række bidrag der beskriver fremkomsten af ny-højrepartierne, politisk forbrug og arbejdsløshed i Norden. Et fællestræk ved værkerne er at samfundsmæssige fænomener altid har et indhold af politik.

Jørgen Goul Andersen har stået i spidsen for omkring 30 nationale og internationale forskningsprojekter og har været en dynamo for forskningssamarbejde blandt og mellem danske og internationale universiteter. På Aalborg Universitet grundlagde Jørgen Goul Andersen Centre for Comparative Welfare Studies, hvor han har virker som forskningsleder og professor igennem en årrække.

Jørgen Goul Andersen har også gjort en stor indsats for at formidle sin politologiske viden. Hans navn findes på omkring 7800 nyhedsopslag og han har haft en fast klumme på større danske aviser. Han har været fast tilknyttet Ugebrevet Mandag Morgen og har i utallige TV-indslag fremlagt forskningsresultater og kommenteret landets politiske situation. Desuden har Jørgen Goul Andersen udgivet en række lærebøger til brug i gymnasieundervisningen.

Mogens N. Pedersen kan med rette betegnes som ikke blot ”en betydelig statskundskabsforsker”, men uden at forklejne andre som den førende politolog i Danmark.

At Mogens N. Pedersen ”gennem en længere årrække” med sin forskning har bidraget til at synliggøre dansk statskundskab i dansk og international sammenhæng, er uomgængeligt. Han var i 1964 (sammen med Jørgen Flindt Pedersen) den første, der blev cand.scient.pol. i Danmark. Han blev straks ansat på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og bidrog fra midten af 1960’erne som den første med en stribe empirisk baserede undersøgelser af dansk politik.  Da han rykkede til Odense Universitet (siden Syddansk) formåede han at være hovedkraften i skabelsen af et politologisk miljø og siden et statskundskabsinstitut med tilhørende uddannelser på stedet.

I den danske sammenhæng har han i forhold til offentligheden gjort en markant indsats for at formidle politologisk viden, blandt andet som formand for Dansk Selskab for Statskundskab, medlem af Det samfundsvidenskabelige Forskningsråd, opbygningen af statskundskabsstudiet og journalistuddannelsen på Odense Universitet/Syddansk Universitet, og som regelmæssig klummeskriver i Fyens Stiftstidende. Desuden har han haft en lang række tillidshverv og blandt andet varetaget politologiske interesser i Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed og en række offentlige ad hoc-udvalg. Hans placering i den danske offentlighed blev klart markeret, da han fyldte 60 år og blev betegnet som ”Statskundskabens nestor” i en stor artikel i Morgenavisen Jyllandsposten (13. december 1999). 

Internationalt er hans navn knyttet ikke mindst til det vidt anvendte ”volatility”-begreb, ligesom han først formulerede det siden benævnte ”Pedersen Index”, der på simpel vis måler afstandene mellem partier (og herunder reelt konfliktniveauet) ved at opgøre hyppigheden af deres ”samstemmighed” i en parlamentarisk forsamling.  Sidstnævnte blev udviklet p.b.a. danske forhold men er siden indgået i en lang række studier af andre landes parlamenter.

Mogens N. Pedersen har desuden synliggjort dansk statskundskab gennem en lang periode som redaktør af European Journal of Political Research og sit virke i ECPR, hvor han i en årrække var medlem af og formand for Executive Committee. Desuden har han været gæsteforsker og gæsteprofessor på udenlandske universiteter og åbnet vejen for mange unge danske politologer til Det Europæiske Universitet i Firenze.  

Med publiceringen af markante forskningsbidrag om partier, partisystemer, rekruttering til den politiske elite og kommunalpolitik har Mogens N. Pedersen bidraget til, at dansk politologi kan opretholde og styrke sin internationale position. Det vidner om hans centrale position i den internationale statskundskab, at netop han blev udpeget til at skrive om dansk statskundskab, da Hans-Dieter Klingemann i 2008 udgav en bog om The State of Political Science in Western Europe. Men hans forskning har tillige et ganske eklektisk element, idet den både spreder sig over en række mindre traditionelle områder og dårligt lader sig putte ind i en snæver bås.

Mogens N. Pedersen står markant for forbindelsen mellem den spæde indførelse af statskundskab som videnskabelig disciplin i Danmark omkring 1960 og den voldsomme udvikling, som disciplinen siden har gennemgået. Han har over et halvt århundrede været i første række som repræsentant for dansk statskundskab, såvel nationalt som internationalt.

Som Erik Rasmussens første elev og fremmeste arvtager fortjener Mogens N. Pedersen om nogen at blive hædret med prisen, der bærer Erik Rasmussens navn.

Priskomitéen lagede i sin beslutning vægt på, at Jørgen Elklit har været et fyrtårn i dansk statskundskab i mere end 40 år. Han har publiceret mere end 20 bøger og mere end 50 internationale artikler i de bedste tidsskrifter. Han er anerkendt som en af verdens førende valgsystemsekspert og har hjulpet demokratier verden rundt i mere end 20 år. Jørgen Elklit har gennem hele sin karriere haft en utrolig evne til at dele ud af sin faglige viden i alle typer af medier – TV, radio, aviser og foredrag i forsamlingshuse og på gymnasier. Samtidigt har han varetaget centrale poster som institutbestyrer, redaktionsmedlem af tidsskriftetPoliticaog været initiativtager til en lang række helt centrale antologier.

I indstillingen af Jørgen Elklit til prisen anførtes det endvidere, at ”han er … sandsynligvis den mest hjælpsomme mand i dansk statskundskab. Det er nærmest ubeskriveligt, hvor mange og hvor meget forskere og studerende igennem årene har nydt godt af Jørgen Elklits generøse ’åben-dør-politik’. Inden for dansk statskundskab er han bredt anerkendt for sin vilje og evne til at levere saglige, grundige og kritiske kommentarer på manuskripter og fungere som sparringspartner i forbindelse med store og små spørgsmål. Mange publikationer og beslutninger i dansk statskundskab ville have været mindre gennemtænkte og mere ufuldstændige, hvis ikke Jørgen Elklit havde beriget professionen med en så indsigtsfuld, pertentlig og hjælpsom personlighed.”

Denne pris uddeles hvert andet år til forfatteren/forfatterne til den bedste artikel eller bog indenfor kommunalpolitiske studier publiceret af forskere på et dansk universitet eller forskningsinstitution inden for de seneste to år.

Kommuneprisen uddeles hvert andet år for bedste politologiske artikel eller bog inden for kommunalpolitiske studier publiceret af forskere på et dansk universitet inden for de seneste to år. Prisen er sponseret af Kommunernes Jubilæumsfond, og kan uddeles for publicerede artikler og bøger, som i en bred forstand beskæftiger sig med forhold, der relaterer sig til kommunalt demokrati og forvaltning. Herunder både klassiske og nyere forskningstemaer. 

Prisen uddeles for en bog eller artikel, som er publiceret eller antaget til publicering. Ved uddeling til kollektivt forfattede bidrag skal mindst én af forfatterne på uddelingstidspunktet være ansat ved et dansk universitet eller en dansk forskningsinstitution.

Prisen uddeles (højst) hvert andet år i forbindelse med afholdelsen af årsmødet i Dansk Selskab for Statskundskab og uddeles første gang i 2021. Prisen er på Kr. 20.000.

Priskomiteen udgøres af bestyrelsen i Dansk Selskab for Statskundskab, hvis formand også er formand for komiteen. I forbindelse med første uddeling i 2021 udpeger komiteen et fagligt kompetent udvalg til at nominere tre artikler/bøger til prisen, mellem hvilke komiteen udvælger prismodtageren. Prismodtageren tilbydes samtidig at være formand for det efterfølgende kompetente udvalg med mulighed for at sammensætte dette. I nomineringsprocessen er et bredt funderet input fra relevante forskningsmiljøer vigtigt, og nedsatte kompetente udvalg har til opgave at indhente sådanne inden der indstilles til priskomiteen. Priskomiteen kan vælge ikke at uddele prisen til nogen af de tre indstillinger.

Prismodtagere

2025 Frederik Klaaborg Kjøller & Lene Holm Pedersen. “The Gendered Cost of Politics.” British Journal of Political Science 55 (2025).

2023 Peter Bjerre Mortensen; Matt Loftis & Henrik Bech Seeberg (2022). Explaining Local Policy Agendas: Institutions, Problems, Elections, and Actors. Cham: Palgrave Macmillan.

2021 Jens Blom-Hansen, Kurt Houlberg & Søren Serritzlew (2021). ”Jurisdiction Size and Local Government Effectiveness: Assessing the Effects of Municipal Amalgamations on Performance.” European Journal of Political Research 60(1): 153-174; vindere

Prisen gives til en forsker, der har udvist særligt samfundsmæssigt engagement og har gjort en forskel mht. formidling, praksisorienteret forskning, rådgivning og lignende

Prismodtagere

2024 Michael Bang Pedersen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet