STATSKUNDSKAB
Nyhedsbrev for
Dansk Selskab for Statskundskab
Nr. 1.
10.
Årgang September
2007
ISSN 1604-0228
Årsmøde
om sammenhængskraft d. 25. og 26. oktober 2007
Indkaldelse til generalforsamling
Igangværende forskningsprojekter: Politologisk forskning i økologi
Politica: call for manuscripts
|
STATSKUNDSKAB
udkommer 2 gange årligt. |
|
|
Redaktør |
|
|
|
Tlf. (P): 86
783221 |
|
Institut for
Statskundskab |
Tlf.
(A): 89 42 13 15 |
|
Århus
Universitet |
|
|
Universitetsparken
|
Fax: 86 13 98
39 |
|
8000 Århus
C |
E-post:
skjaeveland@ps.au.dk |
Som det
fremgår af invitationen og programmet,
der er sendt ud, er temaet for det kommende årsmøde i Dansk Selskab for
Statskundskab:
Sammenhængskraft
og nationalstat: Multikulturalisme, globalisering og
fællesskab
Tilmeldingsfrist: 8. oktober
Tilmelding på e-mail til: ISG@RUC.DK
Pris for
deltagelse: 2700 kr.
Der indkaldes hermed, jf.
vedtægternes § 6, stk. 2-3, til generalforsamling i Dansk Selskab for
Statskundskab 26. oktober 2007 kl. 9.00, Hotel Nyborg
Strand.
Dagsorden
formand
4-6 bestyrelsesmedlemmer
1
suppleant for hvert bestyrelsesmedlem
2
revisorer
1
revisorsuppleant
pfv.
Lars
Torpe
Carsten
Daugbjerg
Institut for
Statskundskab
Aarhus
Universitet
I januar 2007 igangsatte en forskningsgruppe
bestående af Jan Holm Ingemann (Aalborg Universitet), Gert Tinggaard Svendsen
(Aarhus Universitet) og jeg selv et 4-årigt forskningsprojekt om økologipolitik.
Projektet finansieres af det tredje økologiforskningsprogram (FØJO III) som har
en samlet budgetramme på 200 mio. hvoraf 170 mio. er afsat til
forskningsaktiviteter. Størstedelen af budgetrammen anvendes til
naturvidenskabelige og jordbrugsvidenskabelige forskningsprojekter, men der er
også afsat et betydeligt beløb til samfundsvidenskabelig forskning.
Vort projekt har fokus på statslige
økologipolitikkers virkning på væksten i økologisektoren i en række udvalgte
lande. Foreløbig har vi valgt at sammenligne økologipolitikken i Danmark,
Sverige, Storbritannien, Australien og New Zealand. Dette valg af lande giver os
mulighed for at arbejde med en maksimal variation i udformningen af
økologipolitikkerne.
Der er ingen tvivl om, at
skal man have optimeret vækst i økologisektoren, så kræver det både initiativer
fra markedsaktørerne (dvs. producenter og forbrugere) samt statslige
initiativer, men endnu vigtigere at stat og marked spiller sammen. At markedet
alene ikke er nok ses tydeligt i Australien, hvor staten er meget lidt
involveret og hvor den økologiske sektor er ganske lille og dårligt udviklet. På
den anden side er en statsdrevet udvikling måske heller ikke løsningen. I
Sverige har man lagt stor vægt på at få så mange landmænd som muligt til at
lægge om til økologisk drift og ikke lagt så meget vægt på efterspørgselssiden.
Ikke overraskende så resulterede det i, at afsætningen af økologiske varer på
det svenske marked, indtil for nylig, var relativt begrænset. Tricket er at
finde en balance mellem statsintervention og markedsdrevet udvikling. Denne
balance ser Danmark ud til at have fundet.
Litteraturen om
økologipolitik levner masser af plads til nye bidrag. Den policyorienterede litteratur om økologipolitik er i høj grad
fokuseret på policyinstrumenter. Analyserne er præget
af detaljerede oversigter over de policyinstrumenter,
der anvendes i udvalgte lande, men indeholder meget få overvejelser over, hvilke
kombinationer af instrumenter, der virker mest fremmende for væksten i
økologisektoren. Der er utilstrækkeligt analytisk fokus på, hvorfor nogle lande
tilsyneladende har en bedre kombination end andre. Desuden lider analyserne i
høj grad af, at de ikke er forankret i den teoretiske litteratur om policydesign og -instrumenter. Som konsekvens af disse
svagheder er den policyorienterede økologilitteratur
kendetegnet ved en udpræget mangel på konklusioner, der rækker ud over de valgte
cases. Sætter man disse studier i forhold til den nyere udvikling inden for
litteraturen om policydesign og -instrumenter er en
yderligere svaghed, at fokusering på instrumenterne alene er utilstrækkeligt.
Policyinstrumenter skal analyseres i sammenhæng med
den institutionelle og politiske kontekst, idet disse øver indflydelse både på
valg af og implementering af instrumenterne.
Med andre ord så giver
projektet gode muligheder for at bidrage med en mere generel indsigt i, hvordan
stat og marked spiller sammen i udviklingen af økologisektoren, og forhåbentligt
også mulighed for at udvikle nogle teoretiske bidrag om policydesign og styring.
Tidsskriftet
Politica opfordrer hermed til indsendelse af politologiske artikler fra både
yngre og veletablerede forskere. Tidsskriftet accepterer manuskripter på dansk,
norsk og svensk.
Politica
publicerer dels artikler bedømt ved peer-review og
dels artikler, der som del af et temanummer bedømmes af en temaredaktør.
Politica er udkommet siden 1968. Det udkommer fire gange om året med artikler
indenfor statskundskabens hovedområder. Tidsskriftet er opført i International
Political Science Abstracts
og henvender sig til alle med interesse for samfundsvidenskabelige
problemstillinger og har en bred gruppe af abonnenter. Eksempler på artikler
bedømt ved peer-review er:
Morten
Ebbe Juul Nielsen - Armslængdeprincippets
umulighed
Vibeke
Normann Andersen - Kontinuitet
og forandring. Gennemsigtighed og åbenhed i
uddannelse
Jens
Ringsmose og Kasper M. Hansen - Når
partilederen får sparket: partilederskift i de fire gamle
partier
Ulrik Kjær -
Split
voting ved de simultane valg i
2001
Manuskripter
til Politica kan sendes som Word-fil til redaktørerne
(derek@ps.au.dk
og soren@ps.au.dk),
eller til adressen: Tidsskriftet Politica, c/o Institut for Statskundskab,
Bartholins Allé, 8000 Århus C, Danmark.
Manuskripter
må max. fylde 7500 ord inkl. abstract (på dansk),
noter og litteratur. Se i øvrigt skrivevejledningen på www.politica.dk.
Dansk Selskab for Statskundskab
Hovedside