STATSKUNDSKAB
 Nyhedsbrev for Dansk Selskab for Statskundskab

Nr. 1.                                8. Årgang              Februar 2005             ISSN 1604-0228

www.dpsa.dk

Indhold

Formandens beretning 2004 (Peter Kurrild-Klitgaard)

Referat af generalforsamlingen i Dansk Selskab for Statskundskab (Henrik Jensen)

Regnskab 2004 (Erik Albæk)

Annoncering af årsmøde på Nyborg Strand den 27.-28. oktober

NOPSA 2005

Politologisk kalender

Artikel: Et ’wake-up’ opkald til kvantitative forskere – glem ikke substansen! (Derek Beach)

 

 

STATSKUNDSKAB udkommer 2 gange årligt.
Redaktør
Søren Serritzlew	Tlf. (P): 86 16 55 50
Institut for Statskundskab	Tlf. (A): 89 42 12 74
Århus Universitet
Universitetsparken	Fax: 86 13 98 39
8000 Århus C	E-post: soren@ps.au.dk

 

 

 

 

 

 

Formandens beretning 2004

Vores selskab har også i det forgangne år efterlevet mottoet om, at ”den, der lever stille, lever godt”.

 

Men dog også — desværre — lidt mere stille, end det var planlagt.  Det skal jeg vende tilbage til.

 

***

 

Bestyrelsen har igen i år holdt et meget beskedent antal bestyrelsesmøder og i stedet klaret de fleste drøftelser pr. e-mail.

 

Derudover har de nødvendige arbejdsopgaver igen været uddelegeret på enkeltpersoner.  Erik Albæk har således — med værdsat praktisk bistand fra Merete Ejsing-Duun — stået for kassererhvervet samt en del af kontakten til Nordisk Forbund for Statskundskab.  Vibeke Lehmann Nielsen har overtaget redaktørhvervet og arbejdet med at redigere, lay-oute og udsende nyhedsbrevet.  Henrik S. Jensen har fungeret som sekretær med primært ansvar for referater, mens Gunnar Gjelstrup har fungeret uden specifikke arbejdsopgaver.  Som formand har jeg selv varetaget de øvrige forefaldende arbejdsopgaver, herunder opdatering af hjemmesiden, og været hovedansvarlig for at holde kontakt til vores udenlandske samarbejdspartnere.

 

***

 

Selskabets væsentligste aktivitet er som bekendt årsmødet.  Og her har vi både godt nyt og skidt nyt.

 

Det gode er, at sidste års årsmøde, der blev afholdt på Nyborg Strand og fokuserede på Magtudredningen, må siges at have været det mest succesrige i mange år—måske nogensinde.

 

Der var et rekordstort antal deltagere og talere fra miljøet—lige så mange som de to foregående årsmøder tilsammen — og der var en generelt meget god, positiv og faglig stemning.

 

Det må også betegnes som en succes, at vi flyttede årsmødet fra det stilfulde Hindsgavl på Vestfyn til Nyborg Strand på Østfyn.  Det var et lille skridt ned m.h.t. omgivelserne, men m.h.t. ”value for money” og indtægter var det klart en gevinst.

 

***

 

Omvendt så er den ene, virkeligt trælse plet i årsberetningen, at vi desværre måtte aflyse den konference, der var planlagt i forbindelse med årsmødet.

 

I sidste ende må det ansvar hvile på mine skuldre, idet det var mig, der var øverste ansvarlige.  Det hører dog med til historien, at der faktisk primo oktober lå et færdigt program til, hvad der tegnede til at kunne være blevet en ganske spændende konference om folketingsvalget 2001 og dets efterdønninger.

 

Imidlertid var færdiggørelsen af programmet af en række årsager trukket ud ganske længe — alt for længe — og samtidig stod det i stigende grad klart, at der var ganske mange af de relevante, potentielle deltagere, som ikke ville kunne deltage.

 

Vi stod derfor i begyndelsen af oktober overfor at skulle træffe en beslutning: Skulle vi gå videre og afholde konferencen, som den lå, men risikere at den måtte aflyses p.g.a. manglende tilmelding (samt evt. stå med et problem i.f.t. Nyborg Strand)?  Eller skulle vi gøre noget, som man også så sig nødsaget til for nogle år siden, men som aldrig er godt: at aflyse årsmødet.  Vi valgte i bestyrelsen enstemmigt det sidste.

 

Det var trist, og vi må i det kommende år ikke blot sørge for, at det ikke gentager sig, men også at vi får en ekstra god konference i.f.m. næste årsmøde.

 

***

 

Nyhedsbrevet ”Statskundskab” er udkommet to gange, hvilket må anses for det absolutte minimum.  Jeg tror dog, at erfaringen må siges at være, at det er svært at få folk til at skrive, ligesom nyhedsbrevet til tider kan ende med at blive ofret i et informationsmæssigt ”overload”.

 

Politologisk Kalender, som vi indførte i 2003, fungerer for så vidt, at der er en del fra miljøet, der bruger det til at annoncere aktiviteter på.

 

***

 

Et andet centralt punkt i selskabets liv — dét som næsten gav anledning til selskabets dannelse — er det internationale samarbejde, hvor jeg har stået for kontakten til International Political Science Association (IPSA), European Consortium for Political Research (ECPR), samt European Political Science Network (epsNet).  Derimod synes den nye organisation, European Conference of National Political Science Associations, som vi havde valgt kun at følge fra sidelinien, nu at være afgået ved døden, endnu inden den helt var født.

 

Erik Albæk og jeg har også i det forgangne år været selskabets repræsentanter i NOPSA og Scandinavian Political Studies’ Editorial Board; vi var i den forbindelse i sommer på Island for at deltage i næste års store NOPSA konference dér.

 

***

 

Selskabets økonomi har det — som vi skal se — ganske godt og er efter nogle op- og nedture blevet konsolideret yderligere.

 

***

 

Lad mig slutte af med at takke alle medlemmer af bestyrelsen, samt Merete Ejsing-Duun, for deres indsats og positive ånd.

 

Peter Kurrild-Klitgaard

Formand

 

 

 

 

 

 

 

Referat af generalforsamlingen i Dansk Selskab for Statskundskab den 5. november 2004 kl. 14.15 på Institut for Statskundskab, KU.

 

Ad 1. Valg af dirigent.

Lars Bille valgtes til dirigent og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.

 

Ad 2. Beretning om selskabets virksomhed.

Da beretningen omdeltes skriftligt, kommenterede formanden kun kort de vigtigste punkter (bestyrelsens arbejde, årsmødet og det internationale samarbejde). Beretningen blev godkendt og vil blive udsendt med Selskabets næste nyhedsbrev.

 

Ad 3. Forelæggelse af regnskab.

I kassererens fravær aflagde formanden regnskab, som tillige omdeltes skriftligt med revisorgodkendelse. Formanden oplyste, at årsmødet 2003 ikke alene fagligt, men også økonomisk havde været en succes, idet et støttebeløb fra SSF måtte tilbagebetales. Regnskabet vil blive udsendt med Selskabets næste nyhedsbrev.

 

Ad 4. Valg

Følgende modtog valg:

a) formand: Peter Kurrild-Klitgaard (genvalg)

b) kasserer: Erik Albæk (genvalg)

c) 3 øvrige bestyrelsesmedlemmer: Søren Serritzlew, Gunnar Gjelstrup (genvalg) og Henrik Jensen (genvalg)

d) suppleanter for hvert bestyrelsesmedlem: Vibeke Lehmann Nielsen, Marlene Wind (genvalg) og Jacob Torfing (genvalg)

e) 2 revisorer: Per Kongshøj Madsen (genvalg) og Lene Dalsgaard (genvalg)

f) 1 revisorsuppleant: Kurt Klaudi Klausen (genvalg).

 

Ad 5. Optagelse af nye medlemmer

Intet at bemærke.

 

Ad 6. Fastsættelse af kontingent

Ingen ændringer.

 

Ad 7. Fremtidigt virke

Formanden tilkendegav, at man ville forsøge at fastholde omfang, niveau og faciliteter for årsmødet 2005.

 

8. Eventuelt

I.a.b.

Referent

Henrik Jensen

 

 

 

 

 

 

Regnskab for Dansk Selskab for Statskundskab 2003/2004 (Erik Albæk)

 

Regnskab for perioden 1. oktober 2003 - 30. september 2004 

 

Indtægter		Udgifter
Årsmøde 2003	104390.00	Årsmøde 2003	79887.00
Kontingent	13150.00	Bestyrelse	199.95
		IPSA kontingent	6302.56
Renter, aktieudbytte	1221.84	Gebyrer	390.00
Kursusaktiviteter/rejser	5643.92	Kursusaktiviteter/rejser	22751.56
Fejlposteringer	0.00	Fejlposteringer	0.00
Urealiseret kursgevinst	9000.00	Urealiseret kurstab	0.00
I alt	133405.76	I alt	109531.07
Overskud			23874.69
Balance	133405.76	I alt	133405.76
Status pr. 30. september 2004
Aktiver		Passiver
Giro	67645.61	Egenkapital pr. 30. september 2003	90107.53
Bank	6961.62	Periodens overskud	23874.69
Aktier	39375.00
I alt	113982.23	Egenkapital pr. 30. september 2003	113982.22
Note: aktiernes værdi er noteret ved sidste børsdag i september 2004 (alle handler: kurs: 157,50)
Aalborg den 30 September 2004		Erik Albæk (kasserer)
Regnskabet er revideret og fundet i overensstemmelse med de foreviste bilag. Beholdningens tilstedeværelse er konstateret
Per Kongshøj Madsen (revisor)		Lene Dalsgård (revisor)

 

 

 

 

 

 

Årsmøde i Dansk Selskab for Statskundskab

 

Årsmødet afholdes på Nyborg Strand den 27.-28. oktober. Temaet bliver ”Medier og politologi”.

 

 

 

 

 

NOPSA 2005

Den XIV Nordiske Statskundskabskongres afholdes den 11.-13. august i Reykjavik, Island. Se program og andre konferenceoplysninger her.

 

 

 

 

 

 

Politologisk Kalender

På hjemmesiden for Dansk Selskab for Statskundskab findes rubrikken ”Politologisk Kalender”. Formålet med rubrikken er at annoncere kommende fagligt relevante arrangementer og begivenheder. I opfordres derfor alle til at sende Peter Kurrild-Klitgaard (kurrild@sam.sdu.dk) en mail, når I ønsker et arrangement annonceret på Selskabets hjemmeside.

 

 

Søren Serritzlew

Redaktør

 

 

 

 

 

 

Et ’wake-up’ opkald til kvantitative forskere – glem ikke substansen!

Derek Beach

Institut for Statskundskab

Aarhus Universitet

1. Introduktion[1]

 

Kvantitative metoder bruges i stigende grad i statskundskab, og en høj R² er adgangstegnet for mange af de bedste tidsskrifter. Mange kvantitative forskere påstår, at de har fundet stærke kausale sammenhænge, og at deres metoder er ’videnskabelige’.[2] Kvantitative metoder har også fordele overfor andre metoder når man opererer med store mængder af data. Dertil kommer, at selve metoderne er transparente og præcise mht. f.eks. forudsætninger og kodningsregler – men ulempen er, at komplekse begreber skal forsimples, for at de kan kvantificeres. Hvis ikke man er meget opmærksom på de mange potentiale fejlkilder i denne proces, så risikerer man at proppe ikke valide og ikke pålidelige data ind i den statistiske model. Når vi kigger på litteraturen, så kan man desværre finde mange eksempler på, at forskere ’glemmer’ de metodiske forskrifter i deres operationalisering og måling af teoretiske begreber. Komplekse og multi-dimensionelle begreber såsom demokrati eller magt bliver operationaliseret med en enkelt indikator som enten blot er upræcis, ikke måler det som man gerne vil måle (ikke er valid), eller kun måler en dimension af flere.

 

Det er opbygget flere store databaser, men kigger vi nærmere på f.eks. Correlates of War (COW) projektet, som påstår at måle krige og årsager til krig siden starten af 1800-tallet, så er der mange fejlkilder, som overses af de forskere, der anvender datasættet. F.eks. er der brugt skøn og estimater for mange observationer i den første halvdel af 1800-tallet – men i studier som bruger datasættet bliver dette ikke nævnt, selv om COW projektet tydeligt angiver i deres håndbog, at man skal være meget forsigtigt, hvis man vil lave sammenligninger over tid!

 

For at korrigere for mange af operationaliserings- og målingsproblemerne kan man lave validitets- og reliabilitetstests, eksempelvis ved at bruge flere konkurrerende indikatorer for at se, om man får lignende resultater med flere forskellige indikatorer. Sådanne metoder bruges alt for sjældent i litteraturen, hvor forskere typisk haster igennem både operationaliseringen og målingsprocessen, for at ile videre til at diskutere den empiriske sandfærdighed af de kausale sammenhæng, som de påstår at have fundet.[3] Problemet er, at avanceret statistiske metoder forudsætter, at de data, som sættes ind i modellerne, er meget nøjagtige og robuste. Som Adcock og Collier skriver, ’...complex quantitative techniques cannot replace careful conceptual and theoretical reasoning; rather they presuppose it.’[4]

 

Resultatet af denne glemsel af substansen er, at ’Statistical results appear to change from article to article and specification to specification. Any relationships usually are statistically weak, with wide confidence intervals, and they vary considerably with small changes in specification, index construction, and choice of data frame.’[5]

 

Argumentet i det følgende er ikke, at man skal holde sig fra kvantitative metoder, men at man ikke skal glemme ’substansen’! I det følgende vil jeg illustrere, hvor galt det kan gå når man ikke følger de metodiske forskrifter om, at man skal tænke længe over, hvilke indikator man bruger, og at man helst skal bruge flere indikatorer af komplekse og vanskelige målbare begreber. Illustrationen kommer fra en artikel publiceret i tidsskriftet International Organization i foråret 2004, hvor jeg erstatter forfatterens dårlige måling af den afhængige variabel med en mere valid indikator.

 

2. Eksempel på, hvor galt det kan gå

I en artikel i International Organization fra foråret 2004 forsøger Koenig-Archibugi (KA) at forklare, hvorfor at EU-regeringer vælger at støtte opbygning af en fælles udenrigspolitik i EU (FUSP).[6] KA tester den empiriske ’nøjagtighed’ af fire forskellige mulige forklaringer. ’Policy conformity’ variablen undersøger, om det er forventning om, at fremtidige ’policy streams’ vil være tæt på landets egne fortrukne udfald, som bestemmer en regerings holdning til FUSP. ’Material capabilities’ undersøger, hvorvidt det kun er svage lande som er interesseret i at lave en fælles politik. ’European identity’ forklaringen er, at lande som er mere positivt stemt overfor EU også er mere villige til at overgive udenrigspolitisk suverænitet til EU. Endelig undersøger ’regional governance’, hvorvidt lande med en føderal struktur er mere positive overfor FUSP.

 

Selvom der er mange problemer med hans operationalisering og måling af de uafhængige variabler, så vil jeg udelukkende fokusere på den afhængige variabel – dvs. hvilke præferencer regeringer har omkring en mere supranational FUSP. KA måler dette ved at kigge på offentlige tilkendegivelser forud for 1996-97 regeringskonferencen. Problemet med disse tilkendegivelser er, at regeringer ofte har motiver til at ikke sige sandheden før selve forhandlingerne startede, samt at de ofte udtrykker sig i meget vage vendinger. Derfor kan man tvivle på, hvorvidt denne indikator måler det vi faktisk er interesserede i at måle – dvs. regeringers reelle præferencer. Jeg har haft adgang til arkiver i to EU-lande, hvor jeg kunne se, hvad regeringer rent faktisk sagde bag ved lukkede døre. Jeg fandt, at der i mange tilfælde var forskel mellem virkeligheden og KA’s data (ca. 11%). Men man behøvede ikke at gå i arkiver for at finde dette – bare ved at foretage interviews blandt deltagere samt læse de forslag som regeringer kom med under forhandlinger, kan man få et mere sandt billede af, hvad regeringer ønskede.

 

Tabel 1. Støtte for mere supranational integration i EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

 

A

B

D

DK

E

F

FIN

GR

I

IRL

L

NL

P

S

UK

QMV in Council for decisions in principle

Y

Y

Y

N

Y

N

N

N

Y

N

Y

Y

Y

N

N

Y

Y

Y

N

Y

N

Y

Y

Y

Y

Y

Y

N

Y

N

(Y)

Y

Y

(N)

(Y)

(N)

(Y)

(Y)

(Y)

(Y)

Y

Y

(N)

(Y)

N

QMV in Council for decisions of implementation

Y

Y

Y

N

Y

Y

Y

NA

Y

N

Y

Y

Y

NA

N

Y

Y

Y

N

Y

Y

Y

Y

Y

N

Y

Y

Y

Y

N

Y

Y

Y

N

Y

(Y)

Y

(Y)

Y

N

Y

Y

(Y)

(Y)

N

Unify the institutional structure of the EU

Y

Y

Y

N

Y

N

N

Y

Y

N

Y

Y

N

N

N

N

Y

Y

N

Y

N

N

N

Y

N

Y

Y

N

N

N

(N)

Y

(Y)

(N)

Y

(N)

(N)

(N)

(Y)

(N)

(Y)

(Y)

(N)

(N)

N

Increase the powers of the European Commission

Y

Y

NA

N

NA

N

N

Y

NA

NA

Y

Y

Y

NA

N

Y

Y

Y

N

N

N

N

Y

Y

NA

Y

Y

Y

Y

N

(Y)

Y

Y

N

0

(N)

(N)

Y

Y

NA

Y

Y

Y

Y

N

Increase the powers of the European Parliament

NA

Y

Y

NA

NA

N

N

Y

Y

NA

NA

Y

NA

NA

N

Y

Y

Y

N

N

N

Y

Y

Y

N

Y

Y

Y

Y

N

(Y)

(Y)

(Y)

0

N

(N)

(Y)

Y

Y

0

(Y)

(Y)

(Y)

(Y)

N

Finance CFSP through the Community budget

Y

Y

Y

Y

Y

NA

NA

Y

Y

NA

Y

Y

NA

NA

N

Y

Y

Y

Y

Y

Y

Y

Y

Y

Y

Y

Y

Y

Y

N

Y

Y

Y

Y

Y

Y

(Y)

Y

Y

Y

Y

Y

Y

Y

N

Forklaring : Y = Støtte, (Y) = Kvalificeret støtte, 0 = Neutral, (N) = Mild opposition, N = Opposition

Kilder : Under-række 1 = Koenig-Archibugi’s data (2004, 141); Under-række 2 = Baseret på arkivmateriale; Under-række 3 = Baseret på arkivmateriale.

 

Den første under-række i tabel 1 viser hvad KA målte. Under-række to viser min tilsvarende kodning baseret på arkivmateriale, og under-række tre viser en mere præcis kodning, hvor regeringers præferencer er målt på en fem punkts ordinal skala (se nedenfor).

 

KA laver på baggrund af denne måling af den afhængige variabel en logistisk regressionsanalyse. Jeg har gentaget hans analyser med brug af hans eget datasæt, men indsat den mere nøjagtige måling af regeringers præferencer.[7] Kolonne 2 viser KA’s resultater, mens kolonne 3 viser, at signifikansen af alle forklaringer forsvinder, hvis vi erstatter hans måling med en mere valid måling! Oversat til almindeligt dansk betyder det, at de påståede sammenhænge lige så godt kan skyldes tilfældigheder.

 

Tabel 2. Resultater når man bruger en mere valid måling af den afhængige variabel.

	Model 1 – Koenig-Archibugi	Model 1 med mere valid måling af afh. var.	Model 1 med mere valid måling samt mere repræsentativ måling	Model 1 med mere præcis kodning
Policy conformity	-.532 (.307)	.509 (.482)	.671 (.411)	.539* (p=0.054) (.279)
Material capabilities	-1.086*** (.197)	-.127 (.136)	-.013 (.076)	-.070 (.046)
European identity of the general public	.072** (.021)	.035 (.020)	.020 (.019)	.023 (.013)
European identity of the opinion leaders				.224** (.081)
Regional governance	2.780*** (.501)	.444 (.276)	.169 (.114)	Not comparable
Konstant	4.759 (2.837)	-4.518 (4.489)	-5.602 (3.645)	89
Antal observationer	70	70	89	-103.225
Log sandsynlighed	-14.65	-28.36	-43.42	.155
Pseudo R2	.68	.36	.22
Wald χ2	38.27***	15.41**	14.08**	21.87***
Korrekt klassificeret	92.9%	71.43	66.3%

Note: Tallene i kolonne 2-4 er baseret på logistisk regressions estimater med STATA, hvor standardafvigelser er angivet i parentes, korrigeret for ‘clustering’ på lande-niveau. Kolonne 5 viser en ordinal regressionsanalyse. Estimater fra en ordinal regression er ikke helt sammenlignelig med en logistisk regression.

***p < .001, **p < .01, *p < .05.

 

Hvad sker der, hvis man gentager hans studie med en mere valid måling som også er mere repræsentativ? KA’s studie mangler 20 observationer, og især manglen af observationer for Irland og Sverige er problematiske, da begge lande er outliers i kraft af deres neutralitet. Resultatet er igen, at alle KA’s korrelationer mister signifikans, og at R² falder fra 0.68 til 0.22! Dette er vist i kolonne 4 af tabel 2.

 

Hvad sker der, hvis man bruger en mere præcis kodning af den afhængige variabel? EU-regeringer siger sjældent, at de er absolut for eller imod noget – og tit er en ’accept’ behæftet med så mange forbehold, at det i virkeligheden er camoufleret modstand. Den sidste kolonne i tabel 2 viser, hvad der sker, hvis man erstatter den alt for forenklede dikotome kodning af den afhængige variabel med en mere realistisk kodning i fem kategorier. Resultatet er ganske tankevækkende, da den eneste korrelation som ikke var signifikant (og derfor blev forkastet i KA’s artikel som forklaring) viser sig at være signifikant, samt skifter fortegn. Dvs. at med både en mere valid indikator, en mere repræsentativ måling, samt en mere realistisk kodning, så får vi det stik modsatte af det, som KA fandt!

 

3. Konklusion

En indvending mod mit argument kunne være, at, at KA bruger et lille-n design, men at resultaterne af kvantitative analyser er mindre sårbare i studier med større n. Men er vi virkelig bedre sikret mod problemer med dårlige operationaliseringer og målinger når vi bruger større mængder af data? Et hyppigt problem vil være, at forskere vil være nødt til at lave endnu mere grove forsimplinger af data for at opbygge et stort datasæt! Et andet problem er, at mange af de ting som vi ønsker at forklare, ofte forekommer meget sjældent – f.eks. krig. Dette betyder, at man i virkeligheden har et lille-n studie på trods af, at man har mange observationer. Grunden er, at mange af observationerne er irrelevante for det man undersøger.[8] Et tredje problem er, at mange forskere arbejder med vigtige indikatorer, som i bedste fald kun kan måles med stor usikkerhed (f.eks. meningsmålinger), og som i værste fald indeholder systematiske fejl.

 

Resultaterne bliver oftest enten svage, misvisende eller decideret forkerte, hvis de avancerede statistiske analyser er baseret på dårlige, ikke valide og unøjagtige målinger af vigtige begreber. Eksemplet i dette notat viser, hvor galt det kan gå, hvis man ikke nøje følger de metodiske forskrifter. Dette er ikke et enestående eksempel, men kendetegner mange studier i litteraturen.[9] Kvantitative forskere kan komme langt i forbedring af deres studier ved at bruge metodisk ’best-practice’, men dette bliver desværre glemt alt for tit i statskundskabens fokusering på teknik frem for substans.

 

Mere grundlæggende er det samtidig lidt af en utopi at forestille sig, at man kan lave ’objektive’ og ’præcise’ målinger af komplekse begreber såsom demokrati. Derfor vil det også være bedre, hvis man som kvantitativ forsker bliver mindre skråsikker om ’sandfærdigheden’ og ’videnskabeligheden’ af ens resultater, og i stedet ser dem som mulige interessante sammenhænge, som belyses yderligere ved brug af dybdegående kvalitative case-studier i såkaldte ’multi-method’ forskningspartnerskaber.[10] 

 

 

4. Referencer

 

Adcock, Robert and David Collier. 2001. Measurement Validity: A Shared Standard for Qualitative and Quantitative Research. American Political Science Review 95(3):529-546.

 

Beach. 2005. The Dynamics of European Integration. Houndmills: Palgrave MacMillan

 

Beck, Nathaniel, Gary King, and Langche Zeng. 2000. Improving Quantitative Studies of International Conflict. American Political Science Review 94 (March): 21–36.

 

King, Gary and Langche Zeng. 2001. Explaining Rare Events in International Relations. International Organization 55(3):693-715.

 

Koenig-Archibugi. 2004. Explaining Governmental Preferences for Institutional Change in EU Foreign and Security Policy. International Organization. 58(1):137-174.

 

Oneal, John R., Bruce Russett, Michael L. Berbaum. 2003. Causes of Peace: Democracy, Interdependence, and International Organizations, 1885–1992., International Studies Quarterly 47(3):371-393.

 

Russett, Bruce and John Oneal. 2001. Triangulating peace: democracy, interdependence, and international organizations. New York: W.W.Norton and Company.

 

Sprinz, Detlef F. and Yael Wolinsky-Nahmias. 2004. Conclusions. In Models, Numbers, and Cases – Methods for Studying International Relations. Edited by Detlef F. Sprinz and Yael Wolinsky-Nahmias, 367-381. Ann Arbor: The University of Michigan Press.

 

 

 

 

 

 

 

Dansk Selskab for Statskundskab Hovedside