STATSKUNDSKAB
 Nyhedsbrev for Dansk Selskab for Statskundskab

Nr. 1.                                7. Årgang                         Maj 2004             ISSN 1602-6381

http://www.dpsa.dk/

Indhold

 

STATSKUNDSKAB udkommer 2 gange årligt.

 

Redaktør

 

Vibeke Lehmann Nielsen

Tlf. (P): 86 10 22 31

Institut for Statskundskab

Tlf. (A): 89 42 11 30

Århus Universitet

 

Universitetsparken

Fax: 86 13 98 39

8000 Århus C

E-post: vln@ps.au.dk

Call for Workshop Leaders: NOPSA 2005, Island (Ny deadline!)

       
When meeting in Reykjavik 4-6 June 2004, the NOPSA board will draft a preliminary programme for the NOPSA Congress to be held in Reykjavik 11-13 August 2005. In cooperation with the Icelandic Political Science Association, the NOPSA secretariat has therefore issued a general call for workshop leaders. Those interested in leading a workshop in Reykjavik in August 2005 are kindly requested to make a formal request no later than 1 June 2004. The request should be forwarded to Sten Berglund (sten.berglund@sam.oru.se) with a copy to Ólafur Hardarson (othh@hi.is), and should contain background information on the organisers (leader and co-leader) and a brief description of the proposed workshop.

As of early June, the NOPSA website (http://www.nopsa.org/) will contain a link to an Icelandic website specifically devoted to the upcoming congress.
 

Annoncering af årsmøde 2004

Årsmøde i Dansk Selskab for Statskundskab

Valget 2001: Jordskred eller bølgeskvulp?

Konference den 4.-5. november 2004, Hotel Nyborg Strand


I forlængelse af sidste års succes afholdes Dansk Selskab for Statskundskabs årsmøde igen i år på Hotel Nyborg Strand, denne gang i dagene 4.-5. november 2004.

 

Folketingsvalget 2001 blev, allerede inden det var afholdt, udråbt til at være skelsættende valg, og efterfølgende blev det af medier, forskere og politikere sammenlignet med ”jordskredsvalget” i 1973.

 

Der var da også meget historisk at hæfte sig ved.  For første gang i tre årtier var det vælgerne, der stemte en regering fra magten.  Socialdemokratiet var for første gang siden 1920 ikke Folketingets største parti.  Partierne til højre for Socialdemokratiet/Det Radikale Venstre stod med den største parlamentariske styrke siden 1973.  Det Radikale Venstre var for måske første gang siden 1953 ikke ”medianen” blandt Folketingets partier.  Og valgundersøgelser antydede, at årsagen var, at vælgerne fandt, at Venstre var bedre end Socialdemokratiet til at sikre velfærdsstatens fremtid.

 

Man fik også en statsminister, der havde markeret sig som den—i hvert fald i retorikken—nok mest eksplicit ideologiske statsminister i nyere tid, og som blæste til ”værdidebat” og ”kulturkamp”—men som også blev beskyldt for at sælge ud af sit ideologiske arvegods.  Man fik et synligt angreb på ”smagsdommere”, side om side med kommissioner, der skal lægge op til drastiske ændringer af den danske offentlige sektor, velfærdssystemerne m.v.  Man fik en regering, der kastede sig markant ind i spillet EU’s fremtid, og som samtidigt gik udenom traditionelle EU-allierede i en alliance med USA i en helt ny form for krigsførelse.

 

Men hvor mange og hvor store blev konsekvenserne egentlig, når det kom til stykket?  Vil valget 2001 om 25-30 år blive opfattet som lige så skelsættende som jordskredsvalget?  Eller var det blot et lille skvulp i stillestående vand?  Det vil Dansk Selskab for Statskundskab sætte fokus på ved at lade en række politologer og andre samfundsforskere diskutere de mulige langsigtede konsekvenser af valget, omfattende emner som:

 

 

Nærmere information om tema, indhold og praktiske forhold følger senere på året.

 

Peter Kurrild-Klitgaard
Formand

Præsentation af Institut for Strategi, Forsvarsakademiet

 

Institut for Strategi er en lille, men central del af Forsvarsakademiet. Instituttets ansatte udgøres af syv højere officerer, to praktikanter fra Københavns Universitet og en civil institutchef. Instituttet er en del af Fakultet for Strategi og Militære Operationer. Forsvarsakademiet ligger på Svanemøllens Kaserne på Østerbro.

 

Arbejdsopgaverne på Institut for Strategi spænder vidt. Instituttet varetager primært undervisning på generalstabsniveau af officerer i Statskundskab og tilknyttede temaer og dækker emner som sikkerhedspolitisk analyse, international politik, politiske beslutningsprocesser, metodelære, strategi, det strategiske miljø, krigsteori, krisestyring og konfliktløsning og folkeret.

 

Officerernes øvrige undervisning omfatter de strategiske, doktrinære og taktiske aspekter af warstudies, samt ledelse og organisation. Den undervisning varetages af andre institutter.

 

Undervisningen er et led i officerernes etårige uddannelsesforløb på Forsvarsakademiet, som ligger som et sidste uddannelsestrin for at kunne blive udnævnt til højere officersgrader. Det er således meget målrettede og motiverede studerende, der studerer på Forsvarsakademiet.

 

Undervisningen varetages dels af Forsvarsakademiets egne folk, dels af eksperter på de enkelte felter udefra.  

 

Udover undervisningen arrangerer Institut for Strategi både nationale og internationale konferencer og seminarer om sikkerhedspolitiske og strategiske forhold og er i den forstand et sted, hvor der både udvikles tanker og koncepter og som dertil har en diplomatisk rolle, som et forskningsmæssigt bindeled mellem forskellige stater. Instituttet er i den forbindelse at ligne med en strategisk tænketank for forsvaret.

 

Endvidere har instituttet en vigtig funktion i at være en del af Forsvarsakademiets mediegruppe, som varetager opgaven at være ekspertise på det militære område og som står til rådighed for danske og udenlandske medier, samt organisationer mm., der måtte have brug for denne faglige viden.

 

Sidst, men ikke mindst, er Institut for Strategi rådgiver i forsvarspolitiske beslutninger og er således i denne tid involveret i det nye forsvarsforlig.

 

Ambitionen for Institut for Strategi er at blive en forskningsinstitution, hvor forskning integreres med undervisning af officerer og et levende debatmiljø. Hele Forsvarsakademiet skal på sigt udvikle sig til en forskningsinstitution, der har War Studies og militære oprationer som sin kernekompetence. Det vil sige en integration af statskundskab, krigsteori, militærhistorie, strategi, doktrin, taktik, operationer, organisation og ledelse. Institut for Strategi er i denne udviklingsplan et af de steder, hvor kernekompetencerne skal samles og instituttet skal således på sigt udvides og flere civile akademikere skal ansættes i faste stillinger. Forsvarsakademiet skal som led i denne ambition udvikle et endnu tættere samarbejde med danske universiteter og blive en pendant til internationale War Studies institutioner.

 

Der ud over er det Forsvarsakademiets målsætning at højne det samfundsmæssige debatniveau gennem mediegruppen og den forskning, der produceres, og at være med til at sætte den sikkerhedspolitiske dagsorden i Danmark og NATO.

 

Med den sikkerhedspolitiske udvikling siden terrorangrebet 11/9 2001, som satte en helt ny dagsorden, er denne ambition for Forsvarsakademiet og Institut for Strategi blevet endnu vigtigere. Der er mere end nogensinde brug for en forskningsinstitution der kan levere en militær ekspertise, der kan tænke både fremad og kreativt og udvikle og planlægge nye strategiske koncepter i en sikkerhedspolitisk situation, der stiller krav om stadig omstilling, nytænkning, fleksibilitet og fremadskuen. Forsvarsakademiet er den eneste institution der vil kunne levere War Studies som en særlig ekspertise, da det kræver en særlig integration af militære og civile kundskaber.

 

Den igangværende omstilling af det danske forsvar og NATO, peger ligeledes på det helt nødvendige i denne udvikling af en integreret forsknings- og undervisningsinstitution. Den gennemgribende transformation vi på nuværende tidspunkt kun er i begyndelsen af, fordrer en sådan militær og civil kapacitet.

 

Institut for Strategi er således et dynamisk sted at arbejde, hvor nye tanker udvikles og hvor man er midt i, hvor tingene sker i det danske forsvar og det internationale sikkerhedspolitiske samarbejde. Den fremtidige udvikling af Institut for Strategi vil konsolidere instituttet som et helt centralt sted i dansk forsvar og dansk sikkerhedspolitik.

 

Ole Kværnø

Institut for Strategi, Forsvarsakademiet

  

Referat af generalforsamling den 14. november 2003 i Dansk Selskab for Statskundskab, Hotel Nyborg Strand, Nyborg

 

Generalforsamlingen afvikledes i overensstemmelse med den indkaldelse til generalforsamling:

 

Ad 1. Valg af dirigent:

Erik Damgaard valgtes til dirigent.

 

Ad 2. Beretning om Selskabets virksomhed:

Formanden, Peter Kurrild-Klitgaard aflagde beretning. På forespørgsel fra Erik Albæk gav formanden tilsagn om at sende instrukser til institutterne om oplysninger om institutaktiviteter på Selskabets hjemmeside.

 

Ad 3. Forelæggelse af regnskab:

Kassererer Erik Albæk fremlagde regnskabet, som blev godkendt.

 

Ad 4. Valg af formand mv.:

Peter Kurrild-Klitgaard, SDU, Erik Albæk, AaU, samt Vibeke Lehmann Nielsen, ÅU, Gunnar Gjelstrup, RUC, og Henrik Jensen, KU genvalgtes til respektiv formand, kasserer og menige bestyrelsesmedlemmer. 

Asbjørn Sonne Nørgaard, Jacob Torfing og Marlene Wind genvalgtes som respektive suppleanter for de menige bestyrelsesmedlemmer.
Lene Dalsgaard og Per Kongshøj Madsen samt Kurt Klaudi Klausen genvalgtes som henholdsvis revisorer og revisorsuppleant.

 

Ad 5. Optagelse af nye medlemmer:

Bestyrelsen fik fornyet mandat til at optage nye medlemmer.

 

Ad 6. Fastsættelse af kontingent:

Kontingentet for individuelle og kollektive medlemmer fastsattes på forslag fra bestyrelsen til henholdsvis 50 og 1.000 kr.

 

Ad 7. Fremtidig virke:

Formanden orienterede om bestyrelsens overvejelser om en ph.d.-pris og om en email-liste.

 

Ad 8. Eventuelt:

Intet at berette.

 

Henrik Jensen

Referent

Regnskab for Dansk Selskab for Statskundskab 2002/2003 (Erik Albæk)

 

 

DANSK SELSKAB FOR STATSKUNDSKAB

Regnskab for perioden 1. oktober 2002 - 30. september 2003

      
 
           
Indtægter     Udgifter      
Årsmøde 2002 109146,00   Årsmøde 2002 94147,00    
Kontingent 15200,00   Bestyrelse 0,00    
      IPSA kontingent 3694,25    
Renter, aktieudbytte 872,09   Gebyrer 426,00    
Kursusaktiviteter 0,00   Kursusaktiviteter 0,00    
Fejlposteringer 45,00   Fejlposteringer 0,00    
Urealiseret kursgevinst 1927,50   Urealiseret kurstab 0,00    
I alt 127190,59   I alt 98267,25    
Overskud     28923,34    
Balance 127190,59   I alt 127190,59    
           
           
Status per 30. september 2003        
Aktiver   Passiver      
Giro 53951,57   Egenkapital per 30. september 2002 61184,19    
Bank 5780,96   Periodens overskud 28923,34    
Aktier 30375,00        
I alt  90107,53 Egenkapital per 30. september 2003 90107,53    
Note: aktiernes værdi er noteret ved sidste børsdag i september 2003 (alle handler: kurs: 121,50)    
         
Aalborg den 30 September 2003 Erik Albæk (kasserer)      
         
Regnskabet er revideret og fundet i overenstemmelse med de foreviste bilag.  Beholdningens tilstedeværelse er konstateret  
         
Per Kongshøj Madsen (revisor) Lene Dalsgård (revisor)      

 

 

Indtryk fra Årsmødet 2003

 

 

Den 13. – 14. november havde i omegnen af 50 politologer gjort hinanden stævne på Hotel Nyborg Strand i forbindelse med Dansk Selskab for Statskundskabs årsmøde. Overskriften for de to dages sammenkomst var "Magtudredningen: Hvad fandt de egentligt ud af?" Omtrent et dusin af Magtudredningens bidragsydere havde indvilliget i at fremlægge resultater fra det omfattende udredningsarbejde, der til dato har udmøntet sig i ikke færre end 37 bøger og 29 skrifter, med en spændvidde fra den antropologiske undersøgelse af "magten i hverdagen " til en analyse af, hvordan den transnationale udvikling i voksende omfang har udfordret det danske folkestyre. En bredde der korresponderer med opdragsgiverens ønsker om en mangfoldighed i indfaldsvinkler til det overordnede tema. Broderparten af de fremmødte troppede derfor op med håbet om – og udsigten til – en uddybning og nuancering af de konklusioner, der for en dels vedkommende kun var kendt gennem pressens dækning. Og vi skulle ikke blive skuffede.

 

 

 

 

Årsmødets førstedag bød på oplæg og debat i fire kategorier: Magtbegreber, internationalisering, institutioner og elite samt medborgere, køn og etnicitet. De enkelte sessioner indledtes med korte indlæg fra to eller tre oplægsholdere, hvorefter en eller to kommentatorer havde mulighed for at komme med indsigelser, kritik og roser. Hver session afsluttedes med en diskussion på baggrund af oplæg og kommentarer. De afsluttende diskussioner afspejlede med al ønskelig tydelighed den betydelige interesse det danske politolog-samfund har tildelt det, der uden sammenligning må karakteriseres som landets hidtil mest omfattende udredningsarbejde indenfor samfundsvidenskaberne. På trods af et intenst og tætpakket program var debativeren således fuldkommen intakt.

 

Debat om institutioner og eliter: (f.v.) Hanne Foss Hansen (KU), Peter Munk Christiansen (SDU), Erik Damgaard (AU) og Peter Bogason (RUC).

 

Torsdagen blev afsluttet med festmiddag til akkompagnement af formandens "Presidential Address", der med afsæt i alt (læs: alt!) hvad politologien byder på af teoretisk gods, analyserede statskundskabens status i vor hjemlige andedam (talens titel var meget rammende "Magt og afmagt i dansk politologi: En post-post-modernistisk behavioral analyse af Nash-optimale udfald i en forskningsdiskurs’ historisk-institutionelle udvikling…").

 

Fredagens to sessioner var dels viet spørgsmålet om, hvordan andre end politologer vurderer Magtudredningen, dels en sammenligning af det danske udredningsprojekt med magtudredningerne i Norge og Sverige. Bo Smith (Departementschef i Beskæftigelsesministeriet), Rikke Hvilshøj (V) og Jacob Buksti (S) bidrog med praktikerens vurdering af Magtudredningen. Alle var enige om udredningens store værdi og høje kvalitet. Den efterfølgende debat var bl.a. centreret omkring mediernes forandrede rolle som forbindelsesled mellem politikere og befolkning, samt konsekvenserne for de folkevalgtes muligheder for at formidle de politiske budskaber.

 

Afslutningsvis blev konklusionerne fra det danske magtudredningsprojekt holdt op imod resultaterne fra Norge og Sverige, hvor traditionen for samfundsvidenskabelige udredninger er betydelig længere end herhjemme. På trods af flere fælles udviklingstræk i de skandinaviske lande, så er der dog også iøjnefaldende forskelle, der gør, at den overordnede danske konklusion adskiller sig væsentligt fra den norske og svenske. Hvor såvel den norske som den svenske udredning tegnede et relativt dystert billede af folkestyrets udvikling gennem de seneste tre årtier, så er den danske konklusion langt mere positiv. Nok har de foregående 30 år været præget af betydelige omvæltninger, men på et overordnet niveau har det danske folkestyre det forbavsende godt. Den politiske tillid og deltagelse er fortsat imponerende stor i sammenligning med vore skandinaviske broderlande, mens Danmark i modsætning til mange andre vestlige lande fortsat har en stor grad af økonomisk og social lighed. På trods af internationalisering, medialisering af politikken, kompetenceoverførsel til EU og dannelsen af nye sociale skel er det danske folkestyre således fortsat i forbløffende god kondition.

 

Samlet set blev forventningerne til årsmødet til fulde indfriet. Via af de mangeartede empiriske og teoretiske indgangsvinkler til studiet af udviklingen i magt og demokrati i Danmark gennem de seneste tre årtier, nåede vi rundt i størsteparten af politologiens mange kringelkroge. Eneste minus: Man kom til at føle sig ualmindeligt fristet til at købe en frygtelig masse bøger.

 

Jens Ringsmose

Ph.d. stipendiat, cand.mag., Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Brug os!

 

Dansk Selskab for Statskundskab har nu i et par år haft egen hjemmeside, og den er løbende blevet opdateret og moderniseret.

Vi vil derfor gerne endnu engang opfordre foreningens – såvel kollektive som individuelle – medlemmer til at benytte sig af den adgang til en virtuel opslagstavle, som hjemmesiden er.

Institutter, forskningsnetværk, projektgrupper etc. er sledes velkomne til at sende information om deres aktiviteter og f¨å disse yderligere annonceret.  

Vibeke Lehmann Nielsen

Redaktør

Dansk Selskab for Statskundskab Hovedside