STATSKUNDSKAB
Nyhedsbrev
for Dansk Selskab for Statskundskab
Nr.
1.
6. Årgang
Marts
2003
ISSN 1602-6381
·
Nyhedsbrev og hjemmeside (Vibeke Lehmann Nielsen)
·
Regnskab for Dansk Selskab for Statskundskab 2001/2002 (Lars Johannsen)
·
Præsentation
af den nye bestyrelse (Vibeke Lehmann Nielsen)
·
God ledelse = mindre ledelse? (Jørgen Grønnegård Christensen/Thomas Pallesen)
·
Indtryk fra Årsmødet 2002 (Vibeke Lehmann Nielsen)
·
Politologisk Kalender (Vibeke Lehmann Nielsen)
|
STATSKUNDSKAB udkommer 2 gange årligt. |
|
|
Redaktør |
|
|
|
Tlf. (P): 86 10 22 31 |
|
Institut for Statskundskab |
Tlf. (A): 89 42 1 30 |
|
Århus Universitet |
|
|
Universitetsparken |
Fax: 86 13 98 39 |
|
8000 Århus C |
E-post: vln@ps.au.dk |
Dansk Selskab
for Statskundskab er nu kommunikationsmæssigt godt forankret i det 21.
århundrede. Selskabets nyhedsbrev findes således i dag kun i virtuel form.
Konkret betyder det, at nyhedsbrevet tilsendes ansatte ved de kollektive
medlemmer, samt individuelle medlemmer, direkte pr. e-mail, og at nyhedsbrevet
ikke længere omdeles i papirkopi. Endvidere betyder det, at nyhedsbrevet
naturligvis også er tilgængeligt på selskabets hjemmeside.
På den måde
satser bestyrelsen på, at vi kan få nyhedsbrevet ud billigere end før men
samtidig nå en bredere kreds ved, at det bl.a. også tilsendes de studerende, der
måtte have e-mail adresser på de enkelte institutioner.
Det
elektroniske format gør også, at det er omkostningsfrit for selskabet at bruge
nyhedsbrevet til at rejse fagligt relevante debatter. Vi skal derfor opfordre læserne
til at benytte mulighederne for at anvende dette som et forum til at rejse
debatter af potentiel interesse for den danske politologiske verden.
Som endnu et
led i den kommunikationsmæssige fornyelse er Dansk Selskab for Statskundskabs
hjemmeside (www.dpsa.dk) blevet ”shinet” lidt op, og den vil i fremtiden
blive løbende opdateret. Forslag til indlæg, relevante links m.v. modtages
gerne.
Vibeke Lehmann Nielsen / Peter Kurrild-Klitgaard
Redaktør/Web-master
Formand Jacob Torfing
foreslog Lars Bille, KU, som dirigent og
Begge blev enstemmigt
valgt.
Herefter konstaterede dirigenten, at generalforsamlingen var behørigt indkaldt.
Dansk
Selskab for Statskundskab udgør på sin vis et enestående forum for tværgående
dialog mellem danske politologiske forskere og praktikere. I dag er såvel
forskere som praktikere splittet op i forskellige mere eller mindre lukkede
faggrupper med hver deres forskningscentre, netværk og organisationer. Der er
desuden ofte en yderligere opdeling af politologerne efter alder, anciennitet,
uddannelses- og ansættelsessted. Behovet for at være sammen og diskutere på
tværs af alle skel og opdelinger er dog betydeligt. Der er behov for udveksling
af politologiske synspunkter, ideer og informationer, og Dansk Selskab for
Statskundskab er et af de få steder, hvor en sådan udveksling kan finde sted.
Selskabet binder os sammen både fagligt og socialt, og der er derfor god grund
til, at nuværende og kommende generationer tager vare på Selskabet og sikrer
dets forsatte fornyelse og udvikling. En lang række af de personer, der i sin
tid tog initiativ til dannelsen af Selskabet, er faldet fra, men nogle holder
ved og nye kræfter kommer til. Grundlaget for konsolidering og fremgang er
således fuldt ud tilstede.
Det
forgangne år har været præget af stabilitet. Der er ikke sket nævneværdige
ændringer i medlemstallet, og aktivitetsniveauet har været konstant, om end
beskedent.
Årsmødet
har som altid været den vigtigste aktivitet, og vi kan her glæde os over, at
deltagerantallet i løbet af de sidste 3-4 årsmøder har stabiliseret sig på
35-45 personer. Det faglige indhold har været bredt og profilen international -
og det skal vi nok holde fast ved.
Bestyrelsen
har arbejdet godt. Det har ikke været behov for særligt mange fysiske møder.
Meget klares i dag og mailen og telefonen. Alle har bidraget godt og aktivt til
løsningen af opgaverne.
To
initiativer bør fremhæves. For det første har vores kasserer påbegyndt en
ændring af vores budget, så det bliver mere retvisende i forhold til
egenkapitalens størrelse. Dette arbejde skal videreføres i de kommende år. For
det andet er vores hjemmeside blev udviklet betydeligt og Nyhedsbrevet overgået
til elektronisk udsendelse. Det synes at fungere rigtig godt, og hjemmesiden er
absolut værd at besøge.
Arbejdet
i det nordiske statskundskabsforbund NOPSA har ikke været præget af den store mødeaktivitet,
og der har ikke været nogen store politiske sager. Kræfterne har været brugt på
at arrangere den store NOPSA-kongres i Ålborg, som var meget vellykket. Stor
tak til
Efter
flere års kontroverser i forbindelse med etableringen af det EU-finansierede
EPS-net har relationerne mellem de to store europæiske politologorganisationer
EPS-net og ECPR været præget af afspænding og fredelig sameksistens. Forsøget
på at etablere en tredje politologorganisation bestående af de nationale
forbundsformænd ser heldigvis ikke ud til at lykkes. Vi har fra nordisk side
boykottet bestræbelserne.
Vi
har ikke været involveret i nogen sager i forbindelse med vores medlemskab af
den internationale politologorganisation IPSA.
Alt i alt har det være et
fredeligt år med godt og stabilt arbejde. Selskabet er blevet organisatorisk
konsolideret, opslutningen er fin og egenkapitalen uforandret trods store
vellykkede arrangementer.
Formandens
beretning blev enstemmigt taget til efterretning.
Kasserer
4. Valg
Formand Jacob Torfing
foreslog følgende kandidater:
Som øvrige
bestyrelsesmedlemmer/suppleanter:
Gunnar Gjelstrup/Jacob Torfing, RUC
Henrik Jensen/Marlene
Wind, KU
Alle blev valgt enstemmigt.
Formand Jacob Torfing
foreslog genvalg af revisorerne
Alle blev valgt enstemmigt.
Formand Jacob Torfing
foreslog, at der igen blev udstedt fuldmagt til bestyrelsen til godkendelse af
nye medlemmer.
Formand Jacob Torfing
foreslog et uændret kontingent, dvs. 50 kr. for individuelle medlemmer, 500 kr.
for små institutionsmedlemmer, og 1.500 kr. for store institutionsmedlemmer.
Der var ikke nogen forslag til punkter under
eventuelt.
Jacob Torfing/
Regnskab for Dansk Selskab for Statskundskab 2001/2002
Regnskab for perioden 1. oktober 2001 – 30. september 2002.
|
Indtægter |
|
Udgifter |
|
|
Årsmøde 2001 |
96265,68 |
Årsmøde 2001 |
114255,45 |
|
Kontingent |
10950,00 |
Bestyrelse |
0,00 |
|
|
|
IPSA kontingent |
4286,40 |
|
Renter, aktieudbytte |
904,62 |
Gebyrer |
458,00 |
|
Kursusaktiviteter |
0,00 |
Kursusaktiviteter |
90180,64 |
|
Fejlposteringer |
538,90 |
Fejlposteringer |
1538,90 |
|
Urealiseret kursgevinst |
0,00 |
Urealiseret kurstab |
2470,00 |
|
I alt |
108659,20 |
I alt |
213189,39 |
|
Underskud |
|
|
-104530,19 |
|
Balance |
108659,20 |
I alt |
108659,20 |
|
Status per 30. september 2002 |
|
|
|
|
Aktiver |
|
Passiver |
|
|
Giro |
27810,73 |
Egenkapital per 30. september 2001 |
165714,38 |
|
Bank |
4925,96 |
Periodens underskud |
-104530,19 |
|
Aktier |
28447,50 |
|
|
|
I alt |
61184,19 |
Egenkapital per 30. september 2002 |
61184,19 |
Note: Aktiernes værdi er
noteret ved sidste børsdag i september 2002 (alle handler: kurs: 113,79)
Århus d. 30. september 2002
Regnskabet er revideret og fundet i overensstemmelse
med de foreviste bilag. Beholdningens tilstedeværelse er konstateret.
Per Kongshøj Madsen (revisor)
Præsentation
af den nye bestyrelse
Som det fremgår
af referatet fra generalforsamlingen 2002 blev der i oktober valgt en ny
bestyrelse. Bestyrelsen har siden haft konstituerende bestyrelsesmøde og
nedenfor præsenteres kort den nye bestyrelses sammensætning. Bestyrelsen består
af både nye og lidt mere trænede kræfter i Dansk Selskab for
Statskundskab-sammenhæng.
Formand:
Lektor
Institut for Statskundskab,
Syddansk Universitet,
Campusvej 55,
5230 Odense M,
tel. 65 50 21 66/20 13 56 06
Kasserer:
Professor
Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning
Aalborg Universitet
Fibigerstræde 1
9220 Aalborg Øst
tel. 96 35 82 10
Sekretær:
Lektor Henrik Jensen
Institut for Statskundskab
Københavns Universitet
Rosenborggade 15
1130 København K
tel. 35 32 34 05
Redaktør:
Adjunkt
Institut for Statskundskab
Aarhus Universitet
Universitetsparken
8000 Århus C
tel 89 42 11 30
Bestyrelsesmedlem:
Lektor Gunnar Gjelstrup
Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi
Roskilde Universitetscenter
Postboks 260
4000 Roskilde
tel. 46 74 21 81
Baggrunden
for vores lille undersøgelse af ledelses- og administrationsomkostningerne og
forskningsomfanget på universiteterne og sektorforskningsforskningsinstitutionerne
(Rapporten og datadokumentationen kan downloades fra www.ps.au.dk) er selvsagt
den foreslåede ændring af universitetsloven, der netop nu behandles af
Folketinget.
Det,
der kendetegner forslaget til ændring af universitetsloven er, at den
ledelsesmodel, der forslås, på mange punkter minder om den ledelsesmodel, der i
det store og hele allerede i dag er gældende på
sektorforskningsinstitutionerne.
Det
er derfor nærliggende at undersøge, om der på den baggrund kunne siges noget
fornuftigt om, hvilke konsekvenser for ledelses- administrationsomkostninger og
forskningsomfanget de påtænkte reformer vil have på de institutioner, der i dag
er omfattet af universitetsloven.
Ikke
fordi det i alle henseender er en ligetil sammenligning. Der er forskel på de
opgaver universiteterne og sektorforskningsinstitutionerne varetager. Der er
også forskel på den vægt forskningen har i opgaveprofilen på de to typer af
institutioner, ligesom der også er store eller mindre forskelle på
opgavesammensætningen og opgavevægtningen indenfor de to grupper af
institutioner. Det gælder nok i særlig grad på sektorforskningsinstitutionerne.
Det
ændrer imidlertid ikke på, at en sammenligning af universiteterne og
sektorforskningsinstitutionerne trods alt er en af de bedre muligheder for at
belyse konsekvenserne af forskellige ledelsesmodeller. Det hænger sammen med to
forhold.
Det
ene er, at forskningen også for de fleste sektorforskningsinstitutioner trods
alt anses for at være er en vigtig del af deres opgave, om ikke andet så fordi,
der derved kan ske en kvalitetssikring af deres øvrige arbejde, som de vist
udtrykkes i de kredse.
Det
andet forhold er, at vi faktisk ikke ved ret meget om, hvad ledelse betyder og
hvordan forskellige ledelsesmodeller rent faktisk virker. Der er masser af
forestillinger om, hvad der er rigtigt og forkert, og hvilke former for
ledelse, der er bedre og dårligere end andre. Men sikker viden har vi ikke,
selvom man godt kunne få et andet indtryk, når man læser forslaget til
universitetsreformen og de forarbejder, lovforslaget bygger på.
Så
selvom vores undersøgelse ikke i alle henseender kan siges at være en perfekt
sammenligning af fuldstændigt identiske størrelser, så er der trods alt et
sammenfald i opgavetyperne, der kan bidrage til en belysning af forskellige
ledelsesmodellers virkemåde og konsekvenser. Og som bekendt: Something beats
nothing…
Analysen
af administrations- og ledelsesomkostningerne viser, at sektorforskningsinstitutionerne
generelt er dyrere at administrere og lede end universiteterne. Hvor
sektorforskningsinstitutionerne i gennemsnit anvender ca. 10-11% på ledelse og
administration, så er den tilsvarende andel ca. 8% på universiteterne. Her skal
det i særlig grad bemærkes, at ledelses og administrationsudgifterne på
universiteterne også omfatter de administrative udgifter, der er forbundet med
undervisningen, ligesom opgørelsen også omfatter de udgifter til den
administration, der udøves på de decentrale niveauer, dvs. fakulteterne og de
enkelte institutter. Det skal også bemærkes, at det ikke i synderlig grad
hænger sammen med, at universiteterne er større end
sektorforskningsinstitutionerne og kan realisere nogle stordriftsfordele.
Nu
kunne det jo godt være, at de større ledelses- og administrationsomkostninger
på sektorforskningsinstitutionerne mere end bar lønnen i sig selv. Sådan
forstået, at de højere ledelses- og administrationsomkostninger blev mere end
opvejet af et endnu større forskningsomfang. Det viser imidlertid heller ikke
at være tilfældet, uanset hvordan denne størrelse gøres op.
En
opgørelse af forskningsomfanget er om muligt en endnu mere problematisk opgave
end ledelses- og administrationsomkostningerne. Vores opgørelse prætenderer
ikke at være svaret på det problem. Det, der i denne sammenhæng imidlertid er
mere vigtig at notere sig er, at opgørelserne er lavet på en måde, der stiller
sektorforskningen så gunstigt i en sammenligning med universiteterne, som det
næsten tænkes kan.
På
den baggrund kunne vores undersøgelse udlægges som et forsvar for den
eksisterende model på universiteterne og en advarsel mod at indføre de nye
ledelsesformer, der findes på sektorforskningsinstitutionerne og som synes at
være bedre i pagt med tidsånden.
Den
udlægning vil vi godt kunne leve med, selvom ledelsen på universiteterne sandt
for dyden ikke er optimal og velfungerende i alle henseender.
Mindre
polemisk, men måske i virkeligheden mere afgørende er det at se
forskningsledelse som et fælles problem og en fælles udfordring på
sektorforskningsinstitutionerne og universiteterne, der nødvendigvis ikke har
noget at gøre med den forskellige udformning af ledelsesstrukturen på de to
områder.
Det
er også belæg for den tolkning af resultaterne i undersøgelsen. Det skyldes i
særlig grad, at der også er en variation i ledelses- og
administrationsomkostninger og forskningsproduktiviteten på de to typer af
institutioner. Det gælder især på sektorforskningsinstitutionerne.
Noget
tilsvarende kunne man sagtens forestille sig også gjorde sig gældende internt
på de enkelte universiteter. Formodningen taler for, at der også vil være en
større eller mindre variation i ledelseseffektiviteten og
forskningsproduktiviteten på de enkelte institutter, der jo i givet fald ikke
ville kunne forklares med en forskel i ledelsesformen.
Ud
fra den fælles synsvinkel har vi også set på sammenhængen mellem
administrations- og ledelsesomkostningerne og forskningsproduktiviteten på
sektorforskningsinstitutionerne og universiteterne under ét. Den analyse giver
i virkeligheden de klareste resultaterne. Høje administrations- og
ledelsesomkostninger viser sig ikke at bidrage til en højere
forskningsproduktivitet. Tværtimod er der en markant tendens til, at jo flere
midler, der anvendes til ledelse og administration, jo lavere er
forskningsproduktiviteten.
God
ledelse viser altså i højere grad at være mindre ledelse end mere ledelse. Hvad
det er for nogle mekanismer og processer, der ligger til grund for denne
sammenhæng, har vi ikke undersøgt, og det kan vi kun gisne om. Det kan skyldes,
at rigtig og professionel ledelse også indebærer, at man skal have
velbemandende forkontorer og udstrakte koordinations- mødeaktiviteter, der ikke
bare er en ledelses- og administrationsomkostning i sig selv, men som også kan
betyde, at der går tid fra de aktive forskeres egentlige kerneområder og
aktiviteter.
Uanset
hvad der er årsagen, så er en uheldig tendens, der betyder, at man let kan
risikere at kaste gode penge efter dårlige formål. Det gælder uanset om det
foregår på en sektorforskningsinstitution eller et universitet, og uanset
hvilken udformning den fremtidige ledelsesstruktur på universiteterne kommer
til at se ud.
Det
betyder også, at man kun kan opfordre de politiske bevillingsgivere til at være
opmærksom på dette forhold. F.eks. ved at vise mådehold i forhold til de krav
og ønsker om udredninger og forklaringer på alle hånde forhold, der i sig selv
kan udgøre en selvstændig begrundelse for stadigt stigende ledelses- og
administrationsomkostninger internt på sektorforskningsinstitutionerne og
universiteterne. Eller ved at stille krav om, at ledelses- og
administrationsudgifterne skal holde sig under et på forhånd fastlagt niveau,
f.eks. i udviklingskontrakterne. Så kunne den institution da i det mindste også
komme til at tjene et fornuftigt formål.
Professor Jørgen Grønnegård Christensen og Lektor
Institut for Statskundskab, Århus Universitet
Traditionen tro samledes en større flok af danske politologer i
efteråret til årsmøde i Dansk Selskab for Statskundskab. Emnet for årsmødet var
’Tradition og fornyelse i den politologiske forskning’. Der var således lagt op
til en diskussion af opbrud og forandring indenfor politologiens kerneområder
med hensyn til såvel metode som valg af problemstilling. Et af spørgsmålene for
mødet var: Fokuserer de konkurrerende paradigmer blot på forskellige aspekter
ved de samme fænomener, eller er der tale om helt forskellige måder at se
verden på?
Med udgangspunkt i det spørgsmål blev centrale politologiske emner
så som international politik, offentlig forvaltning samt demokrati- og
kønsforskning diskuteret. Formen for disse diskussioner var som udgangspunkt,
at to eller tre forskere med ulig udgangspunkt for deres forskning holdt oplæg
om egne forskningsresultater og efterfølgende placerede disse i forhold til
debatten om tradition og fornyelse inden for faget.
Det overordnede tilbageværende indtryk af diskussionerne er, at
dansk politologi i vidt omfang er præget af stor rummelighed. Diskussionerne
bar i høj grad præg af dels en anerkendelse af vigtigheden af forskellige
indfaldsvinkler, dels en generel interesse for hinandens ideer og resultater.
Den endelige konklusion må da også være, at forskning med rod i henholdsvis
tradition og fornyelse langt hen ad vejen komplementerer hinanden. Dansk
politologi ville på mange måder være fattigere, hvis vi ikke havde analyser
forankret i en rationalistiske, komparative og kvantitativ tradition samtidig
med analyser baseret på konstruktivistiske, case-baserede og kvalitative
analysemetoder. Og hvem ved, måske vil fremtiden bringe en større integration
af de to traditioner i et og samme forskningsprojekt.
Foruden disse præsentationer og diskussioner af nyere danske
forskningsresultater bød årsmødet også på internationale indspark. Professor
Paul Hirst, Birkbeck University College indledte således årsmødet med at tale
over temaet ’The challenges facing political science in the 21st century’, mens
Professor Patrick Dunleavy afsluttede konferencens anden dag med et indlæg om
’Governance and democracy: Tradition and renewal in political science’. Begge
leverede tankevækkende og provokerende betragtninger om, hvilke ufordringer
politologien står over for med hensyn til såvel forskningsemner, metoder og
undervisning. Hvordan skal både vi selv og vores studerende navigerer i en
verden, hvor mængden af information og muligheder er uendelig stor?
Alt i alt var der tale om et vellykket årsmøde, hvor der var rig
mulighed for både at få genopfrisket og fornyet sit kendskab til
frontforskningen indenfor det brede felt af emner, som politologien nu engang
dækker. Det er i det daglige nærmest umuligt at vide, hvad der rør sig indenfor
f.eks. international politik og kønsforskning, når ens eget forskningsfelt er
offentlig forvaltning, hvorfor en konference på to dage var en kærkommen let
måde at blive up-dateret på.
Adjunkt,
Årsmøde 2003: Magtudredningen:
Hvad fandt de ud af?, konference den 13.-14. November 2003, Nyborg Strand
|
Pris for
deltagelse: 2.500 kr.
som dækker ophold og forplejning, men ikke transport. Tilmelding: VLN@ps.au.dk Tilmeldingsfrist: 1. november 2003 (begrænset deltagerantal) |
Dansk Selskab for Statskundskab indbyder nok engang forskere og praktikere til en åben konference. Emnet for konferencen bliver: ’Magtudredningen: Hvad fandt de ud af?’.
En række danske
politologer har bidraget til Magtudredningens arbejde, og omkring d. 1.
november 2003 skal forskningsledelsen aflevere slutrapport. Det er derfor
oplagt, at vi på årets konference stiller hinanden og de bidragende forskere
spørgsmålet ’Hvad fandt de ud af?’.
Formand for Dansk Selskab for Statskundskab
Dansk Selskab for Statskundskab har på hjemmesidens
forside indført rubrikken ”Politologisk Kalender”. Formålet med rubrikken er at
annoncere kommende fagligt relevante arrangementer og begivenheder. I opfordres
derfor alle til at sende
Redaktør
Dansk Selskab for Statskundskab Hovedside