STATSKUNDSKAB
Nyhedsbrev
for Dansk Selskab for Statskundskab
Nr.
1.
5. Årgang
Juni
2002
ISSN 1602-6381
· Nyhedsbrev i nyt format (Peter Kurrild-Klitgaard)
· Referat af Generalforsamlingen 2001, inkl. formandens beretning (Jacob Torfing/Erik Albæk)
· Regnskab for Dansk Selskab for Statskundskab 2000/2001 (Lars Johannsen)
· Vedtægter for Dansk Selskab for Statskundskab (Henrik Jensen)
· ‘Political Science
and European Studies': Impressions from the Annual Meeting 2001 (Rens van
Munster)
· Hjemmeside (Peter Kurrild-Klitgaard)
· Årsmøde 2002: 'Tradition og fornyelse i den politologiske forskning' (Jacob Torfing)
|
STATSKUNDSKAB
udkommer 2-3 gange årligt. |
|
|
Redaktør |
|
|
Peter
Kurrild-Klitgaard |
Tlf. (P): 33 93 66 06 |
|
Institut
for Statskundskab |
Tlf. (A): 65 50 21 66 |
|
Syddansk
Universitet |
Tlf. (M): 20 13 56 06 |
|
Campusvej 55 |
Fax: 66 19 25 77 |
|
5230 Odense M |
E-post: kurrild@sam.sdu.dk |
Dansk Selskab for Statskundskab er nu kommunikationsmæssigt sprunget ind i det 21. århundrede således, at selskabets nyhedsbrev fra og med dette nummer bliver 'virtuelt'. Konkret betyder det, at nyhedsbrevet i fremtiden vil blive tilsendt ansatte ved de kollektive medlemmer, samt individuelle medlemmer, direkte pr. e-mail. I en kort overgangsfase vil nyhedsbrevet tillige blive omdelt eller tilsendt i papirkopi. Derudover vil nyhedsbrevet naturligvis også være til rådighed på selskabets hjemmeside.
På den måde håber bestyrelsen, at vi kan få nyhedsbrevet ud billigere, men samtidigt nå en bredere kreds ved, at det bl.a. også bliver tilsendt de studerende, der måtte have e-mail adresser gennem de enkelte institutioner, ligesom det vil være muligt at reducere produktionstiden for nyhedsbrevet.
Det nye elektroniske format gør så også, at det vil være omkostningsfrit for selskabet at bruge nyhedsbrevet til at rejse fagligt relevante debatter. Vi håber derfor, at læserne vil benytte mulighederne for at anvende dette som et forum til at rejse debatter af potentiel interesse for den danske politologiske verden.
NB! Det nye format betyder til gengæld også, at de individuelle medlemmer af selskabet bør sikre sig, at DSS har deres e-mail adresser. For en sikkerheds skyld bør man sende e-mail til selskabets kasserer, Lars Johannsen og derved videregive sin adresse til selskabet.
Peter Kurrild-Klitgaard
Sekretær/redaktør
Lars Bille, KU, blev valgt til dirigent og Erik Albæk, AAU, blev valgt til referent.
Herefter konstaterede dirigenten, at generalforsamlingen var behørigt indkaldt.
Formanden berettede, at Dansk Selskab for Statskundskab præges af stabilitet både medlems- og aktivitetsmæssigt. Det sidste årsmøde var det hidtidigt største både hvad angår deltagelse og program.
Bestyrelsen har arbejdet godt og stabilt. Der har været forholdsvis få og koncetrerede møder og en del klares pr. e-mail.
Nyhedsbrevet er begyndt at udkomme mere regelmæssigt, og med et fornuftigt indhold. Dog har man droppet publikationslister fra institutterne, fordi de nu er tilgængelige på diverse hjemmesider.
I det forløbne år har vi to gange været værter for møde i NOPSAs styregruppe. Begge møder er forløbet godt, og vi har høstet ros for arrangementerne.
Vi har arbejdet tæt sammen med NOPSAs styregruppe om den næste NOPSA-kongres, der afholdes i Ålborg i sensommeren 2002.
Internationalt fortsætter føljetonen om de Europæiske politologforeningers indbyrdes kamp.
Det EU-finansierede, undervisningsorienterede og øst- og sydeuropatunge Thematic Network har institutionaliseret sig som EPSNET (European Political Science Network). I den skandinaviske NOPSA styregruppe har vi været modstandere af denne institutionalisering, som underminerer den uafhængige, forskningsorienterede og overvejende nord-vesteuropæiske ECPR organisation, som hidtid har repræsenteret de europæiske politologer. Alligevel har vi skønnet, at det var vigtigt at få indflydelse på EPSNETs ledelse, hvor vi har fået valgt en skandinavisk repræsentant ind.
ECPR har holdt en stor og vellykket Milleniumkonference i Canterbury, og i det hele taget fortsat bestræbelserne på at åbne organisationen mere op. Vores holdning har været, at dette arbejde skal styrkes sådan, at ECPR bliver en bredtfavnende Europæisk politologforening.
Den tredie organisering i form af den stående forsamling af nationale politologforeningsformænd, som blev dannet for at forlige Thematic Network og ECPR, er blevet omdannet til en European Conference for National Political Science Associations. Vi har været modstandere af en yderlige institutionalisering af dette forum, og sammen med NOPSA har vi sendt afbud til det stiftende møde.
Regnskabet blev fremlagt og godkendt med nogle mindre bemærkninger. Egenkapitalen er stadig rimelig stor.
Jacob Torfing, RUC, blev valgt som formand.
Lars Johannsen, AU, blev valgt til kasserer.
Som øvrige bestyrelsesmedlemmer/suppleanter blev følgende valgt:
SDU: Peter
Kurrild-Klitgaard/Roger Buch
AAU: Erik Albæk/Flemming Larsen
KU: Henrik Jensen/Marlene Wind
Som revisorer blev valgt Lene Dalsgaard og Per Kongshøj Madsen, og som revisorsuppleant Kurt Klaudi Klausen.
Der blev udstedt fuldmagt til bestyrelsen til godkendelse af nye medlemmer.
Kontingentet blev fastsat til 50 kr. for individuelle medlemmer, 500 kr. for små institutionsmedlemmer, og 1.500 kr. for store institutionsmedlemmer.
Den væsentligste aktivitet i det kommende år vil blive at passe det internationale samarbejde, at stå for NOPSA-kongressen og at arrangere et godt årsmøde.
Et nyt sæt af vedtægter blev fremlagt og enstemmigt vedtaget.
Der var ikke nogen forslag til punkter under eventuelt.
Jacob Torfing/Erik Albæk
|
Regnskab for perioden 1. Oktober 2000 - 30. September 2001 |
|
|
|
|
|
Indtægter |
|
|
Udgifter |
|
|
Årsmøde 2000 |
81.529,00 |
|
Årsmøde 2000 |
118.343,98 |
|
Kontingent |
5.600,00 |
|
Bestyrelse |
0,00 |
|
Renter |
|
|
NOPSA møder |
6.600,50 |
|
Giro |
447,18 |
|
|
|
|
Bank |
35,35 |
|
Gebyrer |
956,00 |
|
Udbytte, Bank |
792,00 |
|
|
|
|
Kursusaktiviteter |
184.565,00 |
|
Kursusaktiviteter |
153.658,40 |
|
Urealiseret kursgevinst |
10.696,00 |
|
|
|
|
I alt |
283.664,53 |
|
I alt |
279.558,88 |
|
Overskud |
|
|
|
4.105,65 |
|
Balance |
283.664,53 |
|
I alt |
283.664,53 |
|
|
|
|
|
|
|
Status per 30. September 2001 |
|
|
|
|
|
Aktiver |
|
|
Passiver |
|
|
Giro |
130.761,49 |
|
Egenkapital per 30. September 2000 |
161.608,73 |
|
Bank |
4.035,39 |
|
Periodens overskud |
4.105,65 |
|
Aktier |
30.917,50 |
|
|
|
|
I alt |
165.714,38 |
|
Egenkapital per 30. September 2001 |
165.714,38 |
|
Note: aktiernes værdi er noteret ved sidste børsdag i september 2001 (alle handler: kurs: 123,67) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Århus den 30. September 2000 |
|
|
Lars Johannsen (kasserer) |
|
|
|
|
|
|
|
|
Regnskabet er revideret og fundet i overenstemmelse med de foreviste bilag. Beholdningens tilstedeværelse er konstateret |
|
|
|
|
|
Per Kongshøj Madsen (revisor) |
|
|
Lene Dalsgård (revisor) |
|
Som vedtaget på generalforsamlingen den 7. november 1960 med ændringer vedtaget på generalforsamlingerne den 15. april 1972 og den 23. oktober 2001.
§ 1. Selskabets navn er ‘Dansk Selskab for Statskundskab’.
§ 2. Selskabets formål er at danne samlingspunkt for studiet af politik i Danmark, at formidle forsknings- og undervisningsmæssige erfaringer og informationer til medlemmerne og at varetage forbindelser med beslægtede organisationer.
§ 3. Som medlemmer kan optages undervisnings- og forskningsinstitutioner med tilknytning til studiet af statskundskab og enkeltpersoner uden ansættelsesmæssig tilknytning til disse institutioner.
§ 4. Medlemsinstitutionerne betaler et kontingent, der står i forhold til antallet af videnskabelige medarbejdere, og hvis størrelse fastsættes på den ordinære generalforsamling.
Stk. 2. Generalforsamlingen fastsætter ligeledes kontingentet for enkeltmedlemmer. Dog betaler studerende et kontingent, der højst kan andrage halvdelen af det ordinære kontingent for enkeltmedlemmer.
§ 5. Selskabets myndigheder er generalforsamlingen og bestyrelsen.
§ 6. Generalforsamlingen er selskabets øverste myndighed.
Stk. 2. Der afholdes generalforsamling én gang om året. Medlemmerne indkaldes med mindst 14 dages skriftlig varsel.
Stk. 3. På generalforsamlingen behandles følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Beretning om selskabets virksomhed.
3. Forelæggelse af regnskab.
4. Valg af: a) formand, b) kasserer, c) 3 øvrige bestyrelsesmedlemmer, d) 1 suppleant for hvert bestyrelsesmedlem, e) 2 revisorer, f) 1 revisorsuppleant.
5. Optagelse af nye medlemmer.
6. Fastsættelse af kontingent.
7. Fremtidigt virke.
8. Eventuelt.
Stk. 4. Ved valg og afstemninger har enkeltmedlemmer og videnskabelige medarbejdere ansat ved medlemsinstitutionerne hver én stemme.
Stk. 5. I forbindelse med generalforsamlingen afholdes årsmøde med foredrag og drøftelse af aktuelle forsknings- og undervisningsmæssige problemer inden for samfundsvidenskaberne.
§ 7. Selskabet tegnes af formanden eller kasseren.
§ 8. Bestyrelsen kan indkalde til ekstraordinær generalforsamling med samme myndighed som generalforsamlingen.
Stk. 2. Bestyrelsen skal indkalde til ekstraordinær generalforsamling, hvis mindst én medlemsinstitution eller mindst en fjerdedel af enkeltmedlemmerne kræver det.
Stk. 3. Reglerne i § 6 om indkaldelse, dagsorden og stemmeret finder tilsvarende anvendelse for ekstraordinære generalforsamlinger.
§ 9. Selskabets regnskabsår løber fra den 1. oktober til 30. september.
§ 10. Disse vedtægter kan ændres på en generalforsamling. Forslag til vedtægtsændringer skal, jf. § 6 stk. 2, være udsendt mindst 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.
Stk. 2. Selskabets ophævelse kan kun besluttes, hvis det vedtages på to efter hinanden følgende generalforsamlinger.
Redigeret af
Henrik Jensen
European cooperation has come a long way since the creation of the
European Coal and Steel Community in 1951 between six European states. Today,
the European Union consists of fifteen member-states and it is expected that
many Central and Eastern European states will join in the near future.
Cooperation has been extended to many new areas, such as justice and home
affairs and foreign and security policy, while cooperation in other areas has
been intensified. Most famous are the completion of the European internal
market and the introduction of a common currency in twelve of the fifteen
member-states.
These developments show that Europe is not merely ‘something’ that takes
place in Brussels solely. On the contrary, supranational actors, such as the
European Court of Justice and the Commission, have an enormous impact upon the
domestic political and administrative structures of the member-states.
Decisions taken in Brussels also have far-reaching consequences for the
individual citizens of the respective member-states. Think for example of the
right to move freely within the European Union and the reality of a European
citizenship. Considering all this, it cannot but be a surprise that general
political science has largely ignored the European Union as a research area of
interest.
In fact, it was not until the mid-nineties that political scientists and
those working within the field of comparative politics started to ‘discover’
the European Union. At its Annual Meeting at 22-23 October 2001, the Danish
Political Science Association took up the European challenge a. Under the
heading, ‘Political Science and European Studies’, the Annual Meeting discussed
the state-of-the-art of European Studies and various aspects the
Brussels-Denmark relation at the beautiful location of Hindsgavl. The
presentations on these topics were enlightening and the manifold stands on the
topic encouraged a fruitful and stimulating exchange between Danish and
international participants, and political scientists and European integration
theorists. The debates focused upon the question of the political nature of the
European Union as well as the consequences of the ‘Europeanisation’ for Danish
politics.
On day one of the Annual Meeting, the central topic was the significance
of the EU for national polities in general, and Denmark more specifically.
Attention was given both to the degree of influence Brussels exercises over the
Danish polity and to the degree Denmark can wield control over European
policy-making processes. The second day continued these discussions. It debated
the impact of European Union upon the formulation of social and environmental
policy in Denmark. Both days kicked-off with keynote speeches of some of the
most respected Danish and European scholars within the field of European
Studies.
Just as the Annual Meeting in 2000, a PhD workshop was included in the
program. In this workshop PhD-students could briefly present their project, its
main thesis and methods. Europe played a central role in the projects
presented, so it seems that the ‘next generation’ has already taken up the
European challenge. For the PhD-students, the Annual Meeting was a good
opportunity to get feedback to their projects. Many good suggestions were made.
To conclude, I think the Annual Meeting was an eye-opener for both
political scientists and European integration theorists. It showed political
scientists that Europe matters. Danish politics and policy-making processes do
not take place outside a European framework. National politics is both part and
parcel of European policy-making. On the other hand, the debates and
presentations showed the European specialists that Europe might not be as
unique as they sometimes tend to believe. So, the question was not only what
political scientists could learn about Europe, but also what European
integration theorists could learn from political theories and the methods
deployed in comparative politics.
Personally, I enjoyed the Annual Meeting very much. As a Dutchman, I
probably look at Europe from a different angle than many Danes. In other words,
Europe might mean different things for different people. However, the formal
and informal discussions at the Annual Meeting helped me to put my own
background in a comparative perspective, strengthening my belief that comparative
research can contribute, at the least, to a mutual understanding.
To end with a quick glance in the future, many exciting events are
coming up or are taking place already in the European Union. Denmark will soon
be taking over the Presidency of the Council; a European Convention is working
on a European constitution; the European Commission published a white paper on
Governance and there is some talk about a new Danish referendum on the Euro. If
the Annual Meeting did not succeed in convincing political scientists of the
significance of the study of Europe, these developments surely will.
I am looking forward to the next Annual Meeting for the Danish Political
Science Association.
Rens van Munster
PhD-Student
Department of Political Science and Public Management
University of Southern Denmark
Dansk Selskab for Statskundskabs hjemmeside (www.dpsa.dk) har på det seneste undergået en række forandringer og opdateringer, og den vil i fremtiden blive løbende opdateret. Der er nu bl.a. til erstatning for de løbende lister over institutionernes publikationer i "Statskundskab" blevet lavet link til disses årsberetninger.
Forslag til relevante links m.v. modtages gerne.
Peter Kurrild-Klitgaard
Sekretær/redaktør
|
Pris for deltagelse: 2.500 kr som dækker ophold og forplejning, men ikke transport (halv pris uden festmiddag og overnatning) Tilmelding: kurrild@sam.sdu.dk Tilmeldingsfrist: 12. oktober (begrænset deltagerantal) |
Dansk Selskab for Statskundskab indbyder nok engang forskere og praktikere til en åben konference om ‘Tradition og fornyelse i den politologiske forskning’.
Der har de senere år været mange forsøg på at beskrive og sammenfatte de igangværende samfundsmæssige forandringer. Hylderne bugner således med bøger om globalisering, netværksstyring, risikosamfund, postmaterialisme, ‘identity politics’, mv. Det kan derfor være svært for selv den mest ihærdige politolog at følge med i de mange neologismer, deres nærmere betydning og forskningsmæssige implikationer. Samtidig udfordres traditionelle samfunds-videnskabelige metoder med vægt på rationalistiske, komparative og kvantitative analyser af nye konstruktivistiske, case-baserede og kvalitative analysemetoder. Samlet set tegner der sig et billede af opbrud og forandring. Men hvori består nybruddet egentligt? Er det nye egentlig så nyt, som det foregiver at være, og hvis det er, skal vi så forkaste eller bevare det gamle? Er de traditionelle betragtningsmåder levn fra fortiden, eller har traditionen forandret sig i et løbende samspil med samfundsudviklingen? Hvor går forskningsfronten i dag? Fokuserer de konkurrerende paradigmer blot på forskellige aspekter ved de samme fænomener, eller er der tale om helt forskellige måder at se verden på? Det er disse og mange andre beslægtede spørgsmål, som vi søger at rejse og besvare i løbet af konferencen.
Sigtet med konferencen er at blotlægge den politologiske forskningsfront indenfor forskellige områder, hvor danske forskere har været involveret i større forskningsprojekter. Ideen er hverken at lovprise det nye for at være nyt, eller at kritisere det gamle for ikke at være det. Tanken er snarere at søge at skabe rammerne for en frugtbar dialog mellem forskellige forskningsmæssige tilgange for derigennem at belyse samspillet mellem tradition og fornyelse i den politologiske forskning.
Så trænger du til en spændende opdateret diskussion af brudfladerne i politologien, så er gå ikke glip af dette årlige træf, der ikke alene byder på faglige debatter mellem danske politologer, men også på spændende foredrag af ansete udenlandske forskere.
Jacob Torfing
Formand for Dansk Selskab for Statskundskab