Årsmøde i Dansk Selskab for Statskundskab på Nyborg Strand 23. – 24. oktober 2008

 

Tema: Ideers rolle i politik?

Hvordan spiller idéer ind på politikkens udvikling, indenrigs- såvel som udenrigspolitisk, og hvordan påvirker idéer opfattelsen af politik i det moderne samfund? Denne problematik stiller årsmødet skarpt på ved belyse temaet ud fra tre forskellige vinkler, som udspringer fra statskundskabens sub-discipliner: tænketanke og moderne politik; ideologi og dansk politik; demokrati og amerikansk udenrigspolitik. Endvidere inviterer årsmødet til debat om statskundskabsmiljøet med særligt fokus på forskningsindikatorer.

 

 

Tilmeldingsfrist: 6. oktober

 

 

Tilmelding på e-mail til: brodt@ruc.dk

 

 

Pris for deltagelse: 3.000 kr. der dækker ophold og forplejning, herunder middag torsdag aften, inkl. vin. Der er mulighed for en menu uden kød.  

 

 

 

Torsdag 23. oktober

Kl. 10.30 velkomst

Kaffe & te

 

 

Kl. 10.45 til 12.30

Tænketankes betydning i moderne politik. Ideer og interesser i politikkens udformning.

Opblomstring af tænketankene i Danmark stiller spørgsmål ved hvordan disse institutioner forsøger at påvirke politikken og samfundsopfattelsen. Hvilke redskaber anvender de, hvor succesfulde synes de selv, de er, og hvor er udviklingen på vej hen i denne kamp om ideerne?

Paneldeltagere:



Kl. 12.30 – 13.30 frokost

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kl. 13.30 – 16.00

Ideer og ideologi i nutidig dansk politik

Fra tid til anden proklameres ”the end of ideology”, og også i den nutidige danske debat hører man ofte påstanden om, at forskellen på ganske mange af de danske partiers positioner i dag er meget begrænset. Partierne konkurrerer i stadig højere grad på kompetenceimage og lignende og i mindre grad på de politiske positioner. Panelet vil belyse, hvor præcist dette billede er. I hvilket omfang kan man i dag identificere politiske ideologier og ideer af betydning i Folketinget? Betyder ideer og ideologi i dag mindre for vores forståelse af Folketingets partier, end de gjorde tidligere?

 

 

Kl. 16.00-18.00

Kaffepause mv.

Hvis vejret tillader det, vil de, som har lyst, gå en tur på stranden, f.eks. i retning af Storebæltsbroen.

 

Kl. 18.00-19.00

Bibliometriske forskningsindikatorer for statskundskaben

Diskussion vil tage udgangspunkt i det udvalgsarbejde der pt. er i gang med repræsentanter fra statskundskabsmiljøet om at fastsætte nogle retningslinjer for hvor og hvordan vi fremover skal publicere. Udvalget har fået til opgave at komme med anbefalinger til hvor statskundskaben fremover skal fokusere sin publiceringsindsat. På sigt vil udvalget både komme med anbefalinger til hvilke tidsskrifter og hvilke forlag vi skal fokusere på. Poul Erik Mouritzen sidder i det såkaldte faglige udvalg som har til opgave at indstille løsninger, der kan anvendes i udviklingen af databasen og indikatorer på følgende områder:

Niveauinddeling af autoritetslisterne

Fraktionering i tilfælde af flerforfatterskaber

Vægtning af publikationsformer i forhold til hinanden.

 

Oplæg ved Professor Poul Erik Mouritzen (SDU): Arbejdet med den bibliometriske forskningsindikator.

 

Oplæg og diskussion vil være under uformelle former, og folk er velkomne til at medbringe en brownbag eller lignende.

 

 

Kl. 19 Middag

 

 

 

 

Fredag 24. oktober

Kl. 9.00-9.30 Generalforsamling

 

Lars Torpe vil på generalforsamlingen orientere om det europæiske tiltag (www.ECPSA.org) med henblik på at oprette en fælles organisation for europæisk statskundskab.

 

 

Kl. 10.00-12.30

Demokrati som tyngdepunkt: idéer i amerikansk udenrigspolitik

USA har under både præsident Clinton og W. Bush vægtet ”demokrati” i sin udenrigs- og sikkerhedspolitik. Demokrati har været den motiverende faktor i Clintons indgreb på Balkan og udvidelse af NATO, ligesom W. Bush har gjort demokrati til ledetråden i det strategiske svar på terror-angrebene i 2001. Blandt de mulige kandidater til præsidentvalget i november 2008, som afholdes kort tid efter årsmødet, er demokrati et springende punkt: John McCain vægter entydigt demokrati og ønsker bl.a. at oprette et League of Democracies; Hillary Clinton og Barak Obama erklærer sig mere villige til at forhandle med alle stater, men de kommer ud af en politisk tradition, som vægter demokrati og liberale værdier. Dette panel vil netop sætte fokus på ”demokrati” og de fortolkninger, som international politik feltet tilbyder af amerikansk politik. Diskussion tager udgangspunkt i en keynote af prof. James Goldgeier. Panelet kommer ind herefter med kortere oplæg fra to danske deltagere, hvorefter der åbnes for diskussion.

 

 

Kl. 12.30-13-30 frokost og afrejse